fodboldspilleren, der aldrig spillede fodbold

Carlos Kaiser - fodboldspilleren, der aldrig spillede fodbold

Ligesom så mange andre drømte Carlos Kaiser om et liv som professionel fodboldspiller. Det fik han også, og i mere end 20 år var han en af de mest berømte fodboldspillere i Brasilien. Livet som professionel fodboldspiller gav ham alt, hvad han havde drømt om - problemet var bare: Han kunne ikke finde ud af at spille fodbold! 


Bethard Sport 1 000 kr bonus.

Hvem er Kaiser?

Historien om "Kaiser" er den fascinerende fortælling om en mand, som i 1980'erne og 90'erne blev en legende i den brasilianske fodboldverden, da han ved hjælp af fupnumre og falske skader, narrede alle til at tro, at han var Brasiliens næste store fodboldtalent - uden nogensinde at have spillet en officiel fodboldkamp! Hans historie og karriere er både komisk, bizar og trist, og fortæller en hel del om menneskets natur, om folks villighed til at lade sig narre, og om menneskers desperate søgen efter anerkendelse og berømthed.

Vores antihelt hedder Carlos Henrique Raposo, og går under kælenavnet "Kaiser", som han fik på grund af sin lighed med den tyske fodboldlegende, Franz Beckenbauer, hvilket udelukkende var på baggrund af hans udseende og ikke sit fodboldtalent, som under hele sin karriere var mere eller mindre ikke-eksisterende - men det stoppede ham skam ikke i at leve det eftertragtede liv som professionel fodboldspiller i Brasilien. For selvom han ikke kunne spille fodbold, blev Carlos Kaiser anset som ét af datidens største fodboldtalenter i Brasilien, og var derfor gennem sin karriere ansat af en række fodboldklubber, der gladeligt betalte Carlos Kaiser for at rende rundt på en træningsbane - igen, uden at spille fodbold!

LÆS OGSÅ: Maradona og de vildeste historier fra hans turbulente liv

Gennem hele sin karriere som professionel fodboldspiller levede Carlos Kaiser livet. Han var et festdyr. Han var natklubs-konge. Han var en fantastisk danser, en womanizer, og en stolt speedo bærer. Han gjorde alt hvad fodboldspillere skulle gøre - undtagen at spille fodbold! Til stor undring for trænere og medspillere, ville Carlos Kaiser træne hårdt, men uden nogensinde at nærme sig bolden. Han ville derefter erklære sig selv for skadet, og slippe ud af sin kontrakt og på den måde gå fra klub til klub og give tv-interviews om hans formodede ophold i udlandske klubber.

Den eneste gang han blev tvunget på banen under en kamp, lod han som om, at han hørte én af modstandernes fans råbe tilnærmelser mod formanden, og sprang derfor ind i publikum og startede en slåskamp - kun for at han kunne få et rødt, så han kunne undgå at spille!

Kaiser - the greatest footballer never to play football

Men hvordan i alverden kunne han slippe afsted med det? Hvordan kan en mand basere en så lang karriere som professionel fodboldspiller på rene løgnehistorier? Historien om Kaiser handler ikke blot om en mand, som tjente penge og levede livet som professionel fodboldspiller uden at spille fodbold - den handler om mange ting, og sandheden bag løgnehistorien omhandler ikke blot mandens egne fupnumre, men også mediers villighed til at hjælpe, og klubbernes skam i at have givet en uduelig fodboldspiller en kontrakt.

Den bizarre fortælling om Carlos Kaiser, fodboldspilleren som aldrig spillede fodbold, bliver nu fortalt gennem dokumentaren, Kaiser - the greatest footballer never to play football, lavet af filminstruktøren Louis Myles, hvor man møder den nu 55-årige Carlos Kaiser, som fortæller om sit vilde liv langt langt udenfor fodboldbanen.

Carlos Kaiser's karriere - fupnummer på fupnummer

Carlos Kaiser's historie handler kort fortalt om et brændende ønske om en karriere som professionel fodboldspiller - bare uden at spille fodbold. Hans liv og karriere handlede derfor langt mere om "bedrifter" udenfor banen, end på banen. Et godt eksempel på dette er Kaiser's kærlighed til nattelivet - især natklubberne, hvor Kaiser tilbragte så meget tid, at han endte med at blive natklubbernes alfons, som skaffede damer til de professionelle fodboldspillere, der gladeligt vendte det blinde øje til, og accepterede, at manden langt fra var den fodboldspiller, som han udgav sig for at være.

LÆS OGSÅ: Bethard Sport - sportsbetting med 1.000 kr. Zlatan bonus

Carlos Kaiser startede sin ungdomskarriere i Botafogo, og skiftede derefter til Flamengo. I 1979 imponerede han nogle talentspejdere i Puebla under en træning (hvordan vides ikke), og blev signet af den mexicanske klub, men han forlod den igen nogle få måneder efter uden at have spillet én eneste kamp. Han vendte senere tilbage til Brasilien, og startede sin karriere som fup-spilleren, da han "ønskede at være fodboldspiller, men ikke at spille fodbold". 

Kaiser blev gennem sin "karriere" venner med mange fodboldspillere, der gav ham et stort netværk, som kunne anbefale ham, når han havde brug for at skifte til en anden fodboldklub. Hans form var lige så god som en professionel fodboldspillers, men da han som sagt ikke havde noget talent, bestod hans trick i at underskrive en kort kontrakt med en klub for derefter at erklære, at han manglede kamptræning. På den måde kunne han bruge de første par uger hos en klub udelukeknde med fysisk træning. Når han blev presset til at træne med andre spillere, ja, så foregav han blot en skade, og slap han udenom.

Teknologien i 1980'erne og 90'erne var åbenlyst ikke den samme, som den er i dag, hvilket gjorde det svært for klubberne at opdage bedrageriet. Hvis en klub endelig valgte at gå videre med sagen om hans formodede fup og svindel, havde Kaiser en tandlæge, der hævdede at han havde en såkaldt fokal infektion. På den måde formåede han at holde et par måneder i hver klub uden nogensinde at blive afsløret som svindler - næsten i hvert fald!

En anden, og vigtig, del af historien om Kaiser er, at han formåede at blive venner med journalister, som var villige til at skrive falske nyheder om ham, og på den måde hjælpe ham med at overbevise klubber om hans store fodboldtalent. I en avisartikel fremgik det blandt andet, at Kaiser havde haft så fantastisk en tid i Puebla, at han var blevet tilbudt mexicansk statsborgerskab, så han kunne stille op for det mexicanske landshold!

Foruden fupnummeret med falske skader, brugte Kaiser også legetøjsmobiler til at føre falske telefonsamtaler på fremmede sprog og afvise ikke-eksisterende klubtilbud, så han kunne skabe et billede af sig selv som en værdifuld og eftertragtet spiller.

Da han returnerede til Brasilien, fortsatte han sin fupkarriere hos Botafogo, hvor han både brugte fupnumrene med de flaske skader og de falske telefonsamtaler. Kaiser blev dog afsløret af en klublæge, der talte flydende engelsk, da han forsøgte at foregive en samtale på engelsk. Derefter fortsatte Kaiser karrrieren hos Flamengo, hvor han opholdt sig et par måneder.

I 1986 prøvede Kaiser lykken i Europa, og skrev derfor under med den franske klub Gazélec Ajaccio, hvor én af hans venner spillede. Ved hans præsentation havde klubben arrangeret en træningssession foran fansene, som man ser det så tit, men af frygt for at afsløre sig selv som talentløs skød kaiser bare alle boldene ud til publikum, for derefter at kysse klubbens badge. Han spillede stort set ikke i klubben, men det kastede alligevel en falsk artikel af sig, hvori det blev påstået, at han havde været topscorer for klubben, og at han havde spillet der i otte sæsoner.

Da Kaiser igen vendte tilbage til Brasilien, kom han til Bangu, men her blev klubbens største sponsor træt af at se, at Kaiser kun trænede, og aldrig spillede. Sponsoren beordrede derfor træneren til at smide Kaiser på banen i en kamp, hvor de var bagud. Kaiser havde dog ikke tænkt sig at spille, og valgte derfor at gå til angreb på én af modstandernes fans under hans opvarmning udelukkende for at få det røde kort, så han kunne slippe for at spille. Efter kampen hævdede Kaiser overfor sin chef, at tilhængeren havde kaldt ham for en tyv. Han blev belønnet med en seks måneders kontraktforlægelse.


Bethard Sport 1 000 kr bonus.

Casino24.dk