Champions League 2018/2019 odds - hvem vinder?

Champions League 2018/2019 odds - hvem vinder?

Champions League sæsonen 2018/2019 bliver sparket i gang tirsdag aften, og vi kan derfor igen se frem til masser af fodbold i verdensklasse fra Europas bedste fodboldklubber. Men hvem vinder i år? Real Madrid har som bekendt snuppet trofæet de sidste tre år i træk, men bliver savnet på Christiano Ronaldo og Zinedine Zidane for stort? Har Juventus en chance i år med netop Ronaldo, eller bliver 2019 endelig året, hvor Pep Guardiola og Manchester City kan løfte trofæet med de store ører? 


Unibet Sport 1 500 kr bonus.

Man kan ikke være andet end at være imponeret over de spanske holds dominans i Europas største klubturnering. Real Madrid har løftet Champions League trofæet fire gange ud af fem mulige, mens rivalerne fra Atletico Madrid har været med i to finaler ud af fem. Champions League finalen 2019 skal afholdes i Madrid, og med de ovennævnte fakta hvem kan så ikke unde dem den ære og fornøjelse?

Hattrick i Champions League trofæer. Hvem kan sige de har gjort det? Det kan ingen udover Real Madrid, som i sidste sæsons Champions League finale endnu en gang endte med at stå med trofæet med de store ører efter 3-1 sejr over Liverpool. Men vil et farvel til Zinedine Zidane og Christiano Ronaldo betyde, at vi vil se et skift i monopolet på at være Europas bedste klub?

Mere åben Champions League turnering i år

Bliver denne sæsons udgave af Champions League mere åben? Real Madrids voldsomme dominans i turneringen med tre titler i træk kom alle med Christiano Ronaldo i spidsen og Zinedine Zidane på trænerposten, og selvom der kun er tale om sølle to mænd, kan deres afsked med kongeklubben sagtens gå hen og være nok til, at vi skal ryste posen i år for at gøre os kloge på turneringens gang.

Ifølge BBC news, har fodboldanalytikerne Gracenote vurderet hvert holds chancer for at vinde trofæet i år ved hjælp af deres Euro Club Index, og for første gang i tre sæsoner starter Real Madrid ikke turneringen som de mest sandsynlige vindere. Faktisk siger Gracenote, at de spanske giganters chancer for at vinde Champions League i år er faldet fra 30% i starten af 2017-2018 til 19,4%

Tal og mavefornemmelser kommer tit op at toppes i fodbold, og hvordan man vælger at anskue de forskellige klubbers chancer for Champions League succes i år, står for éns egen regning i sidste ende, men dataene hos Gracenote tyder på, at der nu er en større gruppe af klubber som potentielle Champions League mestre 2019. For tolv måneder siden var der en 69,4% chance for at vinderen skulle findes hos enten ​​Real Madrid, Barcelona eller Bayern München, mens tallet nu ligger på 59,5%.

Hvem er favoritter? Kan Real Madrid vinde Champions league igen?

Det hurtigste og nemmeste svar er at sige, at Real Madrid står betydeligt svagere i Champions League i år uden Zinedine Zidane og Christiano Ronaldo. Èn ting er, at Zinedine Zidane endte med at have enorm erfaring med at vinde turneringen, noget andet er, at I Ronaldo havde Real Madrid et slutprodukt, som man i utroligt mange tilfælde så, reddede spanierne – Manden er trods alt blevet topscorer i Champions League i de sidste seks sæsoner, og var involveret i præcis 50% af Reals mål i Champions League fra 2009-10 til 2017-18 (105 mål, 27 assisterer) og han er dermed uden tvivl en mand, som enhver klub ville savne på holdkortet.

Men afskeden med Ronaldo og Zidane er ikke nødvendigvis en katastrofe. Ronaldos farvel betyder, at Real Madrid i langt højere grad skal se mod spillere såsom Bale og Benzema, mens Zidanes afløser, Julen Lopetegui, indtil videre har vist, at Real Madrid har fået tilføjet mere kontrollerende tilgang til spillet, og dermed et mere boldbesiddende udgangspunkt, hvilket passer en spiller som Benzema utroligt godt. Blandingen af den individuelle kvalitet, som trods alt stadig findes på Real Madrids hold, og boldbesiddende fodbold vil formentlig give Benzema mere ansvar, flere berøringer af bolden og flere skud på mål i sidste ende. Og her er det værd at bide mærke i, at franskmanden allerede står noteret for fem kasser. Og Gareth Bale, der krævede en større rolle, er nu i stand til at udfylde mange af de rum, som Ronaldo tidligere havde besat. Om waliseren vil være i stand til at bære det store ansvar, det må tiden vise.

Med Ronaldo ombord, er det så Juventus’ tur til at vinde Champions League?

Med syv Serie A titler i træk er dette tydeligvis året, hvor alt satses på Champions League for Juventus. Dette er Christiano Ronaldo hentet til klubben for at hjælpe med, samtidig med at de italienske mestre solgte den unge Mattia Caldara for at styrke defensiven med den rutinerede Bonucci, som blev hentet tilbage fra Milan. Juventus’ plan er derfor relativ genkendelig – rutine og erfaring skal være forskellen for Juventus i år.

Under Massimiliano Allegri har Juventus en alsidig fodboldtaktik, og dette blandet med en mand som Ronaldo, der kan afgøre tingene på egen hånd, kan måske vise sig at være løsningen for Juventus. Juventus er notorisk langsomme startere under Allegri, og har endnu ikke vist flydende spil, men de befinder sig alligevel allerede øverst i Serie A, og at nå Champions League-finalen er det mindste, der forventes i Torino i denne sæson.

Hvad med Messi og Barcelona?

Det er næsten lige før de bliver glemt, men hvis man skal snakke om favoritter til Champions league titlen, uanset år, så kan man ikke komme udenom om Messi og co. fra Barcelona. Netop Lionel Messi har på holdets vegne udtrykt deres enorme skuffelse ved, at smide sidst års Champions League semifinale væk mod Roma. Holdet tog til Rom med en 4-1 føring fra Camp Nou, men endte som bekendt med at smide det hele væk i en sensationel 3-0 sejr til Roma – noget de aldrig vil glemme. Hverken Barcelona spillerne eller Roma spillerne. Dette må ikke ske igen, men der findes åbenbart en anelse uenighed i Barcelona-lejren om, hvad holdet skal fokusere på i den nye sæson. Den tidligere Barcelona kaptajn og levende legende, Carles Puyol, nævnte ligesom Messi, at Europa måske bør være hovedprioritering, men forsvarsspilleren Gerard Pique og andre i klubben svarede ved at sige, at ligaen skal prioriteres, og at hvis man konkurrerer godt i La Liga, har man også en bedre chance i Champions League turneringen.

Uanset hvad, hvis Barcelona ikke går videre end til kvartfinalen i år, det stadium i turneringen hvor de er blevet slået ud i de seneste tre år, vil det blive betragtet som en kæmpe skuffelse – igen. En trøst for catalanerne er dog, at holdkortet ser fornuftigt ud. Træner Ernesto Valverde har udtrykt, at han mener, at han har et hold som konkurrerer på alle fronter. Dette er de balndt andet blevet i stand til med tilførsel af spillerne Arturo Vidal, Arthur, Malcom og Clement Lenglet. Valverde har aldrig nogensinde prøvet at komme længere i Champions league end til kvartfinalen, og tiden må vise om dette Barcelona hold er godt nok til at være med helt til sidst.

Manchester City, Manchester United, Liverpool og Tottenham

Hvem er de mest sandsynlige engelske udfordrere til Champions League trofæet i år? Mavefornemmelsen hos undertegnede er igen Manchester City og Liverpool, som formentlig vil vise sig at være de to engelske mandskaber, som har mest at byde ind med turneringen. Champions League er det ultimative mål for Manchester City, og selvom den engelske titel er meget fin, er ønsket om Champions League trofæet ikke blevet mindre efter sidste sæsons fiasko mod Liverpool i kvartfinalen. Pep Guardiola er en mand, som ved hvad det kræver for at vinde turneringen, og sidste sæsons skuffelser kan måske vise sig at være lige præcis det, som han og holdet havde brug for af erfaring for at tage det sidste skridt. Èn ting er sikkert, Manchester City har et fantastisk hold. Et hold som på papiret og på banen er i stand til at slå alle i verden.

Manchester City’s banemænd i sidste sæson, Liverpool, er kommet i en hård gruppe med Paris SG, Napoli og Røde stjerne, men hvis Jurgen Klopps mandskab kan klare sig gennem gruppespillet og nå 16-finalerne, har Liverpool et angreb, som i sidste sæson viste, at de kan slå alt og alle. På nær Real Madrid selvfølgelig!

Som tillæg til dette har Liverpool og Jurgen Klopp fået tilført noget ekstra brede til holdet med spillerne Keita, Shaqiri, og Fabinho, samt styrket målmandsposten med brasilianske Alisson Becker. På papiret ligner Liverpool derfor i år et hold, som er bedre rustet til Champions League bold, men så firkantet er hverken fodbold eller Champions League desværre ikke.

Både Manchester United og Tottenham ligner umiddelbart hold, som man i denne sæson ikke bør satse for meget på i Champions League. Jose Mourinho har uden tvivl erfaringen med at vinde Champions League, men starten på sæsonen har været alt andet end perfekt, som mest af alt har været præget af en negativ stemning omkring Mourinho, klubbens dårlige pre-season og to nederlag i de tre første kampe i Premier League. Manchester United er dog United, og vi vil højst sandsynligt se holdet i et stykke hen i slutspillet, men hele vejen virker usandsynligt med deres modkandidater i baghovedet. Der er bare nogen der er bedre end Manchester United i år.

Hvad angår Pochettino og Spurs, viste de i sidste sæson, at de kan være med mod de allerbedste hold i Europa. Tottenhams Champions League deltagelse i sidste sæson havde overskrifter med en fantastisk sejr over de endelige Champions League vindere fra Real Madrid i gruppespillet, og et nederlag i 16-finalen mod Juventus, som slog London mandskabet efter fem minutters uopmærksomhed. Ja, det var ikke meget Spurs trådte ved siden af sidste sæson, men mavefornemmelsen og tallene taler heller ikke for Tottenham i denne sæson. Ligesom United kan vi sagtens forvente at se Tottenham i en 16-finale igen, men scenariet at Tottenham skulle gå hen og vinde turneringen, virker mere end usandsynlig på nuværende tidspunkt.

Hvem er outsiderne til Champions League titlen i år?

De fleste må være enige i, at Liverpool var store outsidere til Champions League titlen i sidste sæsons udgave af Champions League, men Jurgen Klopps mandskab formåede alligevel at drible sig hele vejen til finalen, hvor de som bekendt måtte se sig slået af hattrick Real Madrid, og der er ingen grund til at tro, at vi ikke igen i år ser en outsider i turneringen overraske alt og alle.

Liverpool's vej til finalen bød blandt andet på en semifinale mod Roma, som overraskende slog Barcelona ud af turneringen i kvartfinalen, og året før spillede franske Monaco sig hele vejen frem til semifinalen. Det her er fodbold, der er Champions league, og der er stor chance for, at én eller to outsidere vil snyde alle tal og samtlige mavefornemmelser i Europa. Men hvem er det så?

Selvom bookmakere, heriblandt Unibet, har stor tiltro til, at Paris SG vil klare sig godt i turneringen, kan de sagtens betragtes som outsidere til trofæet sammen med Bayern München. Grunden til Paris SG's manglende favoritværdighed i Champions League skal ikke findes på holdkortet, hvor prominente navne såsom Neymar, Mbappe og Cavani fylder meget, men derimod i deres manglende succes i turneringen. Paris SG har ikke nået til semifinalen siden sæsonen 1994/1995, og i sidste sæson nåede de ikke længere end til 16-finalen. men skulle det ske, at holdet ville gå hele vejen og løfte trofæet i sidste ende, så ville det uden tvivl være en fantastisk historie for den legendariske målmand Gianluigi Buffon, som skiftede til klubben fra Juventus i sommers.

En sidste outsider, og måske også den største, kunne findes i værtsbyen for Champions League finalen. To gange har Diego Simeone guidet Atletico Madrid til finalen og tabt til Real Madrid, og da det lykkedes for klubben at beholde Antoine Griezmann henover sommeren, er der umiddelbart ikke noget der taler imod for, at Atletico kan nå Champions league finalen igen år - og måske uden at møde Real Madrid i finalen?

Hvem vinder Champions League 2018/2019 odds

Nedenstående odds er fra Unibet, og kan være blevet ændret, som turneringen skrider frem. Som det fremgår er Unibets store favoritter til Champions League trofæet Manchester City med 5.25, mens deres nærmeste efterfølgere er Messi og co. fra Barcelona. Viktoria Plzen er holdet, som Unibet har mindst tiltro til, og de giver hele 1001.00 gange penge retur, hvis det tjekkiske mandskab skulle stå som Champions League mestre 2019.

Manchester City 5.25
FC Barcelona 7.00
Juventus 8.00
Bayern München 8.50
Paris SG 9.00
Real Madrid 9.00
Liverpool 12.00
Atletico Madrid 14.00
Tottenham 28.00
Manchester United 31.00
Napoli 71.00
Roma 71.00
Borussia Dortmund 81.00
Inter 81.00
Valencia 101.00
FC Porto 151.00
Ajax 201.00
Benfica 201.00
Lyon 201.00
Monaco 201.00
Schalke 04 251.00
Shakhtar Donetsk 301.00
Galatasaray 351.00
PSV Eindhoven 401.00
CSKA Moskva 501.00
Hoffenheim 501.00
Lokomotiv Moskva 501.00
AEK Athen 751.00
Club Brugge 751.00
Red Star Belgrade 751.00
Young Boys 751.00
Viktoria Plzen 1001.00

ODDS PÅ CHAMPIONS LEAGUE HER


Unibet Sport 1 500 kr bonus.

Casino24.dk