EM i fodbold 2020 vil blive afviklet i 12 forskellige byer i 12 forskellige lande, hvoraf Danmark kan få to hjemmebanekampe, hvis de kvalificerer sig til slutrunden. Få her et overblik over hvordan EM kvalifikationen og EM slutrunden vil blive afviklet.
Der vil blive fundet 20 af de 24 nationer, der skal deltage ved EM 2020, ved den sædvanlige kvalifikation i perioden 21. marts til den 19. november 2019, hvorefter de sidste fire deltagende nationer findes ved Nations League playoff kampene, der afvikles i perioden 26. - 31. marts 2020.
Da der er tolv værtsnationer ved denne slutrunde, er ingen hold forhåndskvalificeret. Holdene fordeles i fem grupper med fem hold i hver og fem grupper med seks hold i hver, hvorfra top 2 i hver gruppe vil kvalificere sig til slutrunden. Derudover vil fire hold som sagt kvalificere sig via Nations League playoff.
Kvalifikationsturneringen afvikles over 10 spilledage. 21.-26. marts 2019, 7. - 11. juni 2019, 5-10 september 2019, 10. - 15 oktober 2019 og 14. - 19. november 2019.
Det danske landshold fik en super lodtrækning til EM-kvalifikationen, og er endt i gruppe med Schweiz, Irland, Georgien og Gibraltar.
Dermed skal de danske drenge endnu en gang i aktion mod Irland. De to hold mødtes to gange under Nations League, hvor det blev til to kedelige 0-0 løsninger.
Det var også mod Irland, at Danmark sikrede sig billet til VM i Rusland med 0-0 i Danmark og 5-1 i Dublin. Det er derfor et hold, som landstræner Åge Hareide har stor kendskab til efterhånden.
Danmarks sværeste modstander i EM kvalifikationen bliver uden tvivl Schweiz, som fornylig vandt deres Nations League gruppe over Belgien og Island. Se oversigt over alle kvalifikationspuljer herunder.
Gruppe A
Gruppe B
Gruppe C
Gruppe D
Gruppe E
Gruppe F
Gruppe G
Gruppe H
Gruppe I
Gruppe J
- 26. marts 2019: Schweiz-Danmark
- 7. juni 2019: Danmark-Irland
- 10. juni 2019: Danmark-Georgien
- 5. september 2019: Gibraltar-Danmark
- 8. september 2019: Georgien-Danmark
- 12. oktober 2019: Danmark-Schweiz
- 15. november 2019: Danmark-Gibraltar
- 18. novmber 2019: Irland-Danmark
EM 2020 bliver det 16. EM i fodbold, og vil blive afviklet i 12 forskellige byer i 12 forskellige lande for at fejre turneringens 60-års jubilæum, og Danmark er én af værtsnationerne.
Aserbajdsjan, England, Tyskland, Ungarn, Irland, Italien, Holland, Rumænien, Rusland, Skotland og Spanien og Danmark - det er de 12 nationer, som skal afholde EM 2020.
Danmark får fornøjelsen af at afholde fire kampe i turneringen, som alle vil blive afviklet i Parken. Det bliver tre gruppekampe og en enkelt ottendedelsfinale, og hvis Danmark kvalificerer sig til turneringen, vil det danske landshold spille to hjemmekampe. Semifinaler og finalen vil blive afholdt på Wembley i England.
Bortset fra det, vil turneringen blive afviklet efter samme format som tidligere med 6 grupper med fire hold i hver, hvor de to bedste og fire bedste 3'ere fra hver gruppe vil gå videre til knock-out fasen.