casino24.dk

GTA 5: Rockstar Games tilføjer online casino 

Siden GTA 5 blev lanceret i 2013, er spillere blevet lovet, at et online casino ville blive tilføjet - nu afslører Rockstar Games via Twitter, at et casino i hjertet af Vinewood er på vej - igen.

GTA 5-spillere vil derfor formentlig snart kunne downloade en helt ny opdatering til spillet, der vil introducere det omtalte og længeventede casino til Grand Theft Auto V. 

Mr Green
1 000 kr bonus og 50 gratis spins uden indskud + 300 gratis spins.

Hvad kan vi forvente af det nye online casino?

Med skiltet "OPENING SOON" har casinobygningen i Grand Theft Auto V stået ubrugt og uanvendeligt siden spillets lancering tilbage i 2013.

6 år og adskillige memes senere ser det nu endelig ud til, at GTA 5-spillere får adgang til det længeventede casino - hvordan casinoet vil fungere, er det helt store spørgsmål.

Èn ting er dog sikkert; Nyheden om det kommende online casino i Grand Theft Auto V kommer på et tidspunkt, hvor kombinationen af 'gambling' og computerspil begynder at være en småvarm kartoffel hos nyhedsmedier og ikke mindst de danske spillemyndigheder.

GTA 5: Online casino i ny opdatering i Grand Theft Auto V

 

Grand Theft Auto-serien er en af de mest succesrige i computerspillets historie. Den femte udgave i serien, Grand Theft Auto V, som blev udgivet i 2013, solgte for utrolige $1 mia. de tre første dage efter dets lancering og blev dermed det tredje mest solgte videospil i historien - kun overgået af Tetris og Minecraft.

GTA 5 har både offline og online-aspekter, der løbende opdateres med nye våben, biler, tøj, missioner og andet, og nu afslører udgiveren af spillet, Rockstar Games, at et online casino vil blive en del af den næste online version af spillet.

Rockstar Games' Grand Theft Auto: San Andreas er allerede fyldt med casinoer, hvor spillere kan prøve lykken på Roulette, Video Poker, Blackjack og spillemaskiner, og mon ikke vi kan forvente, at se samme former for casinospil i Grand Theft Auto V Online.

Spørgsmålet er dog ikke, hvorvidt det vil være muligt at spille på online casino, som man kender det fra "rigtige" online casinoer på nettet. Spørgsmålet er derimod: I hvilken grad vil man kunne bruge rigtige penge? 

GTA 5: Hvad kan vi forvente af det nye online casino i Grand Theft Auto V?

Vil et koncept som loot boxes være vejen frem?

I online-versionen kan spillere i øjeblikket bruge deres rigtige penge på 'in-game'-penge. Vil det kommende online casino tage imod denne slags penge? Og hvis det bliver tilfældet, vil dette ikke gå under definitionen for gambling?

Det vil bestemt ikke være problemfrit for Rockstar Games at implementere et vaskeægte online casino i Grand Theft Auto V. Det vil faktisk være enormt kompliceret, og det er i det hele taget vanskeligt at forestille sig et fuldt ud implementeret online casino i GTA 5, hvor man kan indbetale penge og hæve gevinster, som man kan på normale online casinoer.

I første omgang vil det nemlig kræve licens fra samtlige lande, hvorfra spillere skal kunne gå på casino i GTA 5, og derefter vil Rockstar Games skulle overholde en forfærdelig masse regler og regulationer fra de forskellige markeder. Det er åbenlyst noget, et online casino kan finde ud af, men er det en opgave som computerspilsnørderne fra Rockstar Games vil kunne magte?

Det er svært at forestille sig, hvilket også er grunden til, at man stiller spørgsmålstegn ved nyheden om et kommende online casino i Grand Theft Auto V. Men kunne der være en vej udenom reglerne for Rockstar Games? Kunne man ikke forestille sig et koncept i stil med de famøse loot boxes, hvilket ville gøre det muligt for spillere at bruge rigtige penge på casinoet - i nogen lande i hvert fald.

En loot box er en virtuel kasse med tilfældige genstande, som man kan købe i computerspil. Disse genstande kan f.eks. være mønter, som endvidere kan bruges til at købe flere ting i et givent spil, og de kan både have en lavere eller højere værdi end det beløb, man betalte for den pågældende loot box. Man køber en lootbox med sine egne rigtige penge ved at betale med et indbetalingskort.

I mange lande, heriblandt Belgien, er loot boxes gjort ulovlige, da der argumenteres for, at det giver børn og teenagere mulighed for at gamble - sådan hænger det midlertidigt ikke sammen i Danmark.

For de danske spillemyndigheder har nemlig også haft travlt med at sætte sig ind i computerspillene for at forstå konceptet bag loot boxes, og her er konklusion klar: Loot boxes er ikke omfattet af spilleloven, da de ikke opfylder de danske spillemyndigheders kriterier:

  • Der skal være et indskud
  • Der skal være et element af tilfældighed
  • Der skal være en gevinst (hvis gevinsten er en virtuel genstand, skal denne kunne omsættes til økonomiske midler)

Loot boxes skal - ligesom andre former for spil - have tilladelse fra spillemyndighederne, hvis de opfylder ovenstående tre kriterier. Da de virtuelle penge fra loot boxes ikke kan veksles til rigtige penge, vil sådan et koncept i Grand Theft Auto Vs casino derfor ikke kræve licens fra de danske spillemyndigheder. 

På den måde kunne man måske godt forestille sig et casino, hvor indbetaling og "udbetaling" foregår på samme måde som loot boxes - men det ville jo bare ikke være et rigtigt casino så, ville det?

Spørgsmålene om det kommende online casino i GTA 5 er uoverskueligt mange, og det bliver spændende at finde ud af, hvordan Rockstar Games har tænkt sig at tilbyde casino til deres spillere. Nu har de jo lovet det - igen. 


Casumo
1 000 kr bonus og 20 gratis spins uden indskud.
casino24.dk