Brasilien fik deres første sejr ved VM 2018

I Gruppe E skulle Brasilien i dag forsøge at vinde deres første kamp ved denne VM slutrunde i den tidlige kamp mod Costa Rica – en opgave som skulle vise sig at være langt mere besværlig end først antaget, men som endte 2-0 til Brasilien. Kampen skulle helt hen i overtiden, før det lykkedes Brasilien at få hul på bylden mod Costa Rica, som kæmpede en brav defensiv kamp mod brasilianerne. Først dukkede Coutinho op på det rette sted, og gjorde det til 1-0, og i de døende sekunder var det så endelige superstjernen Neymars tur til at komme på tavlen.

Efter det overraskende 1-1 resultatet mod Schweiz i åbningskampen skulle Neymar og resten af det brasilianske landshold forsøge at skaffe sig deres første sejr ved dette VM i dagens tidlige kamp mod Costa Rica. Kampen var på forhånd tippet til at blive et brasiliansk målshow med Neymar i hovedrollen ovenpå det skuffende resultat mod Schweiz, men Costa Rica viste sig at være en langt sværere modstander end først antaget.

Det var nu ikke fordi, at Costa Rica formåede at presse Brasilien gevaldigt meget i den gode ende. Tværtimod, så stod Brasilien for langt største delen af både boldbesiddelse og skud på mål hele kampen igennem. Men nemt havde Brasilien det ikke, som på trods af utallige forsøg på at nedbryde Costa Ricas defensiv, måtte gå til pausen med skuffende 0-0 på tavlen. Neymar og Brasilien havde bestemt ikke imponeret, og holdets offensiv virkede både desperat og forvirrende i førstehalvleg.

Meget bedre blev kampbilledet ikke for Brasilien i anden halvleg, som konstant måtte se sig selv fejle i afleveringer og driblinger på den sidste tredjedel af banen. Især Neymar virkede til at have det svært, og var, ligesom i kampen mod Schweiz, ikke den Neymar som man kender til dagligt. Forud for opgøret mod Costa Rica havde Neymars fald på banen, og dermed antallet af frispark, været til diskussion i medierne. Falder Neymar for meget? Eller bliver der blot lavet mange frispark på ham? 

I den sidste halvdel af kampen mod Costa Rica begyndte frustrationer at vise sig hos PSG stjernen, som på ingen måde lykkedes med sit spil mod Costa Rica, og efter 78 minutter blev skuffelsen for Neymar total. Efter et hurtigt træk i Costa Ricas felt, som snød Costa Ricas forsvarsspiller Giancarlo Gonzalez, som efterfølgende placerede en hånds på brystkassen af Neymar, lod superstjernen sig falde i feltet i et råb om straffe. Dommeren var ikke i tvivl, og pegede konsekvent på pletten til stor frustration for Costa Rica, som selvfølgelig beklagede sig til dommeren om den hårde kendelse. Om det var Costa Ricas beklagelser, eller om der kom en besked i øresneglen vides ikke, men dommeren valgte i hvert fald at gense i episoden ved hjælp af VAR. Det skulle vise sig at være dårligt nyt for Neymar og resten af det brasilianske landshold, som efterfølgende fik underkendt deres straffespark. Nej sagde dommeren. Der var ikke fejl på Neymar!

Beslutningen tog hårdt på især Neymar, som efterfølgende måtte tage imod et gult kort for at hamre til bolden, mens Barcelonas Philippe Coutinho ligeledes måtte tage imod et gult kort for brok. Lurede overraskelsen rundt om hjørnet? Uafgjort ville bestemt ikke være et godkendt resultat for Brasilien, som på den måde kun ville have to sølle point efter to kampe.

Men sådan gik det ikke. 

Efter 91 minutter med brasiliansk pres bukkede Costa Rica under. Et Marcelo indlæg ramte først et brasiliansk hoved, for derefter at ramme en brasiliansk fod, for derefter at lande foran Coutinho, som sparkede bolden mellem benene på Costa Ricas målmand Keylor Navas. Målet lukkede og slukkede for Costa Rica, som måtte se sig indkassere endnu engang inden slutfløjtet, og denne gang blev det superstjernen Neymart selv, som fik lov til at prikke bolden i mål til slutresultatet 2-0. En afslutning som må have gjort ondt på Costa Rica, som spillede en brav defensiv kamp, men også en afslutning som var en forløsning for det brasilianske landshold.

Resultatet betyder, at Costa Rica endnu ikke har formået at skaffe sig et point ved denne slutrunde, og dermed er ude af turneringen, mens Brasilien har fire point efter to kampe.


Casino24.dk