Brasilien og Schweiz videre fra Gruppe E

Onsdag aften skulle Gruppe E afgøres, hvor både Brasilien, Schweiz og Serbine havde mulighed for, at booke en billet videre til ottendedelsfinalerne. Da Brasilien slog Serbien med 2-0, og Schweiz og Costa Rica spillede 2-2, blev det brasilianerne og schweizerne, som trak det længste strå i sidste ende.

Paulinho og Silva på pletten for Brasilien

Inden den sidste og afgørende gruppekamp havde Brasilien fået skrabet fire point sammen efter en uafgjort i åbningskampen mod Schweiz og en overtidssejr på 2-0 over Costa Rica. Da Schweiz også havde fire point, og Serbien havde tre, var videre avancement fra Gruppe E bestemt ikke afgjort for Brasilien. Men Neymar og co. vågnede op, og spillede deres, måske, bedste fodbold indtil videre ved VM 2018, og slog Serbien med 2-0, som dog kæmpede bravt til det sidste.

Første mål til Brasilien kom efter 36 minutter, da Coutinho med en fantastisk aflevering op ad banen fandt en fremadstormende Paulinho, som prikkede bolden over den schweiziske målmand. 1-0.

Begge hold havde flere muligheder i kampen, hvor størstedelen af dem var til Brasilien, men stillingen holdte til pausefløjtet. Kampbilledet blev ikke meget anderledes i anden halvleg. Brasilien mest på bolden, mens Serbien dog var dygtige nok til at komme frem til et par gode muligheder. Efter 68 minutter slukkede Brasilien dog det meste håb hos serberne for en ottendedelsfinale, da et hjørnespark fra Neymar fandt Thiago Silva i det serbiske felt, som sikkert headede bolden i mål til 2-0. For Serbiens vedkommende blev det desværre ikke anderledes, og gruppespillet blev derfor endestationen ved dette VM.

Første og sidste point ved VM til Costa Rica

I den anden kamp i Gruppe E mellem Schweiz og Costa Rica, var det førstnævnte, om havde mest at spille for. En ottendedelsfinale kunne komme i hus med enten en sejr eller uafgjort, hvor det mest af alt var et spørgsmålet om en første- eller andenplads i gruppen, hvilket afhang af resultatet mellem Brasilien og Schweiz.

På trods af at de ikke havde andet end æren at spille for i kampen mod Schweiz, var dette åbenbart mere end rigeligt for Costa Rica, som kæmpede sig tilbage to gange i opgøret efter at have været bagud. Efter 31 minutter var det Dzemali fra Schweiz, som fik serveret en god bold i Costa Rica’s felt, som han valgte at sparke hårdt i mål uden chance for hverken forsvarsspillere eller målmand. Stillingen holdte til anden halvleg, hvor Costa Rica relativt hurtigt kom tilbage i opgøret. Efter 56 minutter fik Costa Rica et hjørnespark, som fandt Waston inde i feltet, som headede bolden i mål til stor jubel for Costa Rica, som endelig fik scoret deres første mål ved VM 2018.

Den så længe ud til, at kampen skulle ende 1-1, men efter 88 minutter dukkede indskiftede Drmic op ved et indlæg fra venstre side, og så stod der 2-1 til Schweiz. Men lagde Costa Rica sig ned? Nej selvfølgelig ikke. I overtiden fik Costa Rica nemlig tilkæmpet sig et straffespark, som blev sparket i mål både via overligger og målmand. Stillingen 2-2 holdte til slut, og dermed fik Costa Rica også sit første point ved VM 2018.

Resultaterne i de sidste to kampe i Gruppe E betyder, at Brasilien tog førstepladsen i gruppen, og skal derfor spille mod Mexico i ottendedelsfinalen mandag den 2. Juli, mens Schweiz snuppede andenpladsen, og skal derfor spille ottendedelsfinale mod Sverige tirsdag den 3. juli.


Unibet Sport 1 500 kr bonus.

Casino24.dk