Cavani misser kvartfinalen

Uruguay står over for en svær opgave i VM kvartfinalen, når holdet møder Frankrig, og nu ser det ud til, at sydamerikanerne må undvære deres topscorer ved slutrunden Edinson Cavani, som dømmes ude af kampen af formanden for Uruguays fodboldforbund, Wilmar Valdez.

Manden bag begge af Uruguays scoringer mod Portugal i ottendedelsfinalen, Edinson Cavani, ser nu ud til at misse kvartfinalen mod Frankrig. Cavani blev uheldigvis skadet i læggen under ottendedelsfinalen mod Portugal, og måtte efterfølgende lade sig udskifte. Uruguay frygtede i første omgang en støre skade til PSG angriberen, men dette er senere blevet afbekræftet igen. Skaden var ikke så stor som frygtet, men Cavani har alligevel været ude af stand til at deltage i Uruguays træning i dagene efter kampen mod Portugal.

Suarez: Cavani er essentiel

At måtte undvære en spiller af Cavanis kaliber er uden tvivl et stort slag for Uruguay, som i forvejen kommer på en vanskelig opgave i kvartfinalen mod Frankrig. At han bliver savnet, var da også den første reaktion fra hans angrebsmakker Luis Suarez, som i følge ESPN har udtalt, at Cavani er essentiel for hans spil og holdets spil, hvilket de to også viste i kampen mod Portugal, hvor de lavede en fantastisk kombination ved Cavanis mål til 1-0.

LÆS OGSÅ: Kan Harry Kane stoppes i at blive VM topscorer?

Men bortset fra det, så udtalte Suarez desuden også, at der er andre spillere, som kan udfylde hans rolle på holdet. Dette bliver højst sandsynligt spilleren Christhian Stuani, som også var manden som afløste Cavani i angrebet i ottendedelsfinalen mod Portugal.

Edinson Cavani eller ej, man kan følge kvartfinalen mellem Uruguay og Frankrig fredag kl.16.00 på TV2.


Unibet Sport 1 500 kr bonus.

Casino24.dk