Odds på Danmark - Frankrig her

Optakt med spilforslag og odds: Frankrig - Danmark

Med en sejr over Australien kunne det have været en behagelig kamp mellem Danmark og Frankrig, hvor resultatet blot skulle afgøre, hvilket hold ville tage førstepladsen i Gruppe C, men sådan skulle det desværre ikke gå. Vi skal derfor ud i en afgørende runde, hvor Danmark både har mulighed for at vinde gruppen, men også har mulighed for at blive sendt hjem fra VM. Læs her vores optakt til den spændende kamp mellem Danmark og Frankrig, som skal spille tirsdag den 26. juni kl. 16.00 på Luzhniki Stadium.


Unibet Sport 1 500 kr bonus.

Danmarks VM skæbne bliver afgjort tirsdag eftermiddag, hvor de sidste to kampe i Danmarks gruppe vil blive spillet samtidigt kl. 16.00, hvor Danmark møder Frankrig, og Australien møder Peru. Når kampene bliver fløjtet af, kan Danmark både være nummer et, to og tre, og til at starte med giver vi nedenunder et overblik over de forskellige scenarier i gruppen.

Danmark går videre hvis…

Danmark slår Frankrig. Det giver sig selv. Danmark vil toppe Gruppe C med syv point foran Frankrig med seks point, hvor resultatet i kampen mellem Australien og Peru vil være ubetydelig med danske briller. Frankrig går videre på en andenplads.

Australien taber til Peru. Det ville efterlade Australien med to point og Peru med tre point, og da Danmark har fire point inden sidste kamp, vil de være videre uanset resultatet mellem Danmark og Frankrig.

Danmark går ikke videre fra gruppen hvis…

Danmark taber til Frankrig, og Australien vinder over Peru med mere end ét mål. Hvis Australien slå Peru med mere end ét mål, vil størrelsen på nederlaget til Frankrig være ubetydelig. Danmark er ude.

Danmark taber til Frankrig med 0-1, og Australien vinder over Peru. I dette tilfælde vil Australien gå videre, da de vil have scoret flere mål end Danmark.

Danmark taber til Frankrig 1-2, og Australien vinder over Peru med 1-0, og tilmed har modtaget færrest advarsler i turneringen. I tilfælde af at holdene vil have lige mange point og den samme målscore (3-3), vil det hele blive afgjort på strafpoint i form af gule og røde kort. Op til den sidste kamp har Danmark modtaget fire gule kort, hvorimod Australien har modtaget tre.

Så blev det sat på plads.

Danmarks offensiv skal i gang

I den første gruppekamp mod Peru var Danmark under et enormt peruviansk pres i store dele af kampen, og Danmark var som bekendt heldige med at slippe afsted med tre point, efter et brændt straffespark fra Peru, og en scoring af Yussuf Poulsen.

Op til VM slutrunden var Danmarks offensiv blevet kritiseret for ikke at producere nok mål, og i kølvandet på Danmarks åbningskamp blev offensiven igen et samtaleemne, hvor især en Pione Sisto blev kritiseret for sin mangelfulde prægen på kampens forløb. Men det var første kamp, og det var som om, at alle mere eller mindre hurtigt lod sig hæfte ved, at dette var blot første kamp ved VM, og næste modstander i øvrigt ville hedde Australien. Meget bedre blev det dog ikke for Danmark, som bortset fra Christian Eriksens verdensklasse mål, ikke havde meget at true Australien med. Det var igen Pione Sisto, som havde mere end svært ved at finde sig til rette på banen, hvor det blev til den ene spildte mulighed efter den anden. Danmarks landstræner Åge Hareide forventes dog ikke at ændre meget ved det, og det kan mere end forventes, at Pione Sisto igen vil starte inde.

Med hånden på bolden i feltet mod Australien modtog Yussuf Poulsen sit andet gule kort, hvilket giver ham karantæne mod Frankrig, og det åbenlyse spørgsmål er, hvordan landstræner Åge Hareide vil vælge at erstatte ham. Det mest sandsynlige er dog, at VM indskifter Martin Braitwaite vil få chancen fra start mod Frankrig. William Kvist er vendt tilbage til Rusland, efter at have været i DK for at modtage en kort omgang behandling, og selvom han spøger lidt i kulisserne, forventes det ikke at midtbaneslideren vil spille mod Frankrig.

Sløjt fransk landshold?

Det er ikke særlig svært at forestille sig. Et fransk landshold som allerede er videre fra gruppen med to sejre over Australien og Peru, møder op til Danmark uden de store intentioner om at løbe sig selv halvt ihjel. Der skal spares på kræfterne til de mere spændende opgør i det videre forløb, og det er måske det man med danske briller kan håbe allermest på. Frankrigs fodboldtalent overskygger Danmarks på alle parametre, og hvis Frankrig møder op til denne kamp, som de selv har proklameret med, netop for at slå Danmark sikkert og dermed slutte som étter, ja så ser det svært ud for Danmark, især med tanke på Danmarks præstation i deres to første kampe. Der er dog ingen tvivl om, at rotation på det franske landshold er en del af landstræner Didier Deschamps tanker op til kampen, og det kan man vel ikke bebrejde ham for. Der er masser at vælge imellem, og mon ikke der vil blive rystet lidt her og der fra hans side i forhold til den franske startopstilling. Det ved vi dog ikke, før det er ved at være lige op over.

Danmark - Frankrig startopstillinger

Der er ingen direkte meldinger fra hverken Danmarks eller Frankrigs landstræner, og vi kan derfor kun komme med et kvalificeret bud på startopstillingen i kampen. Vi forventer at se Braitwaite fra start som afløser for Poulsen, mens vi forventer, at der både kan være en pause til Pogba, Lloris og Matuidi hos Frankrig. Nedenfor har du et bud på startopstillingen i kampen.

Danmark: Schmeichel, Dalsgaard, Kjær, Christensen, Larsen, Delaney, Schöne, Braitwaite, Eriksen, Sisto, Jørgensen

Frankrig: Mandanda, Sidibe, Varane, Kimpembe, Hernandez, Kanté, Nzonzi, Dembele, Griezmann, Lemar, Giroud

Danmark - Frankrig odds og spilforslag

Op til kampen mellem Danmark og Frankrig har der været peget på Danmarks deltagelse ved VM 1998, hvor Danmark stod i den samme situation efter de to første gruppekampe ved VM. 1-0 sejr i første kamp mod Saudi Arabien, 1-1 kamp mod Sydafrika, og derefter en afgørende kamp mod Frankrig - en kamp som Danmark i øvrigt tabte 2-1. Her på Casino24.dk har vi dog alligevel en tro på en uafgjort til Danmark, eller, en kneben sejr til Frankrig. Der er ikke den store grund til at tro på, at Frankrig vil køre over Danmark, hvilket de ikke gjorde mod hverken Australien eller Peru, og derfor højst sandsynligt heller ikke gør det mod Danmark, som desuden har fungeret fint i defensiven ved VM indtil videre. At få mål mod Frankrig bliver dog problemet, og hvis Danmark skal have en uafgjort, skal det højst sandsynligt enten findes ved 1-1 eller 0-0. 1-1 giver i øjeblikket 5.50 igen hos Unibet, mens 0-0 giver 5.80.

Kampen tippes af de fleste bookmakere til at blive en uafgjort, hvilket afspejles ved sølle odds 2.65 hos Unibet, og her på Casino24.dk er vi da også tilbøjelige til at hoppe med på uafgjort-vognen i denne omgang. Om det bliver 1-1 eller 0-0 er vi ikke enige om, men mere end to mål til Danmark er svært at få øje på i øjeblikket. 

Fuldtid Odds:
Danmark 4.70
Uafgjort 2.65
Frankrig 2.30
Begge hold scorer: Odds:
Ja 2.12
Nej 1.68
Resultat Odds:
1-1 5.50
0-0 5.80
1-2 9.50
1-0 9.50

ODDS PÅ DANMARK - FRANKRIG HOS UNIBET HER


Casino24.dk