Vind VM jackpot hos Unibet

Der VAR sejr til Sverige i dag

I Gruppe F startede Sverige deres VM slutrunde tidligere i dag mod Sydkorea, hvor det blev til en kneben og hårdt tilkæmpet 1-0 sejr over sydkoreanerne på et straffespark dømt ved hjælp af VAR.

Søndag startede gruppespillet i Gruppe F, hvor Tyskland sensationel tabte 1-0 til Mexico, og i dag gjorde Sverige dem så selskab med tre point, da de blå-gule slog Sydkorea med samme cifre.

Ligesom Danmark har Sverige haft svært ved at få offensiven til at spille på det højeste inden VM slutrunden begyndte, hvor det både blev til 0-0 mod Peru og 0-0 mod Danmark i venskabskampene op til.

Sverige har kæmpet med at både skabe chancer og score mål inden VM, hvilket har været et stort tema forud for VM i Rusland, ligesom det også har været tilfældet i den danske lejr.

LÆS OGSÅ: Sådan vinder du 30% mere på VM odds

Det var da også skarpheden som det kneb med for de svenske, som dog i kampen mod Sydkorea formåede at skabe chancer, men kæmpede med at få bolden over stregen i sidste ende. Sverige dominerede Sydkorea det meste af kampen, og tilspillede sig en god håndfuld store chancer, hvor især Marcus Berg skulle have bragt svenskerne foran i første halvleg. Sverige producerede ikke ligefrem verdensklasse fodbold, og svenskerne burde uden tvivl have været i front ved halvleg.

De kom de ikke, men de kom de i anden halvleg, hvor Sverige til stor forløsning blev tildelt et straffespark fra kampens dommer, som lod sig hjælpe af det omdiskuterede VAR system.

Viktor Claesson blev fældet i straffesparksfeltet, og selvom dommeren valgte at vinke afværgende i første omgang, omstødte dommeren efterfølgende beslutningen efter at have genset episoden på tv. Straffesparket tog forsvarsspilleren Andreas Granqvist sig af, som scorede sikkert til 1-0 til Sverige, hvilket som sagt også blev kampens resultat.

Gruppe F: Hvor store er Tysklands problemer?

Dermed er Gruppe F som består af holdene Tyskland, Mexico, Sydkorea og Sverige mere åben, end man måske kunne have forestillet sig fra start af. De ellers enorme favoritter fra Tyskland fejlede fuldstændig i kampen mod Mexico, hvilket ikke bare handlede om det skuffende resultat, men mest af alt det elendige tyske spil.

Elendigt tysk spil nikker den tyske forsvarsspiller Mats Hummels da også genkendende til, hvilket han mener, slet ikke hænger sammen. I opgøret mod Mexico var det tyske forsvar slet ikke på plads, og udover at Tyskland kom dårligt fra start, kunne Mexico endda have udbygget føringen i kampen gennem hurtigt omstillingsspil. 

SE OGSÅ: VM nedtakt - Hr. Ronaldo dukkede op

I følge DR nyheder har Mats Hummels udtalt, at han mener ikke, at det tyske landsholds dækning fra midtbanen og nedad er god nok - noget han tidligere har udtalt sig om internt, men som ikke er blevet hørt.

Det kunne derfor godt lyde til, at alt ikke er så lige til for Joachim Löw og Tyskland, som man ellers kunne have fået indtryk af. Kunne der være en stor overraskelse på vej i Gruppe F? 

På lørdag den 23. juni spilles de næste to kampe i Gruppe F. Sydkorea og Mexico spiller kl. 17.00 og kl. 20.00 møder Tyskland og Sverige hinanden i hvad kan vise sig at blive en ufattelig spændende Gruppe F kamp.

Begge kampe kan følges via TV2.


Unibet Sport 1 500 kr bonus.

Casino24.dk