England og Sverige videre til kvartfinalerne

Tirsdag aften spillede England og Columbia ottendedelsfinale. En kamp som bød på otte gule kort, endnu en Harry Kane scoring, overtidsscoring af Colombia, og en brudt straffesparksforbandelse for England, som efter endnu en dramatisk kamp ved VM 2018 spillede sig videre til kvartfinalen, hvor de skal møde de blå-gule fra Sverige, som slog Schweiz 1-0 på et mål af Emil Forsberg.


Unibet Sport 1 500 kr bonus.

England – Colombia

Kort sagt så spillede England og Colombia 1-1 i ordinær spilletid, hvorefter England gik videre på straffespark, men kampens referat fortjener et par ord mere end det.

England stillede op med stærkeste opstilling til kampens, mens Colombia måtte undvære stjernen James Rodriquez, som ikke havde rystet sin skade af sig inden opgøret, hvilket uden tvivl var et stort minus for colombianerne.

Første halvleg af kampen bød ikke på de store begivenheder, og var mest af alt en lidt afventende affære fra begge mandskaber, som så hinanden an, hvor det dog var England som tog det største initiativ, mens Colombia spillede på kontra. Men mål blev det ikke til, og derfor gik holdene til pause som de startede kampen.

I anden halvleg eskalerede det dog hurtigt, som endte med en scoring til begge hold og seks gule kort fordelt mellem de to mandskaber. Efter ca. ni minutter spil valgte den colombianske forsvarsspiller Carlos Sanchez at holde lige lovlig meget fast i Harry Kane i det colombianske felt, hvilket skete lige for næsen af kampens dommer, som med det samme dømte straffespark til England. Det skulle Harry Kane selvfølgelig tage sig af, som sikkert bragte England på 1-0 og sig selv op på seks scoringer ved VM.

Med udsigten til et VM-exit var Colombia nødsaget til at komme frem på banen, hvilket de også gjorde, men de havde svært ved at nedbryde England og komme frem til de helt store chancer. Da kampen gik i overtid, trykkede colombianske Uribe et hårdt skud afsted mod Jordan Pickford i det engelske mål, som måtte ud i en stor redning, hvilket endte i et hjørnespark til Colombia. Til dette valgte Colombia selvfølgelig at sende spilleren Yerry Mina med frem, som indtil da havde scoret to mål i turneringen, og det skulle vise sig at blive ham, som skulle holde Colombias VM håb i live, da han på hjørnesparket steg til vejrs og headede bolden i mål efter 93 minutter spil.

Kampen endte derfor uafgjort, og skulle dermed ud i ekstra tid, hvilket ikke kastede nogen scoringer af sig, og dermed hed det straffesparkskonkurrence, hvilket har været en mindre forbandelse for det engelske mandskab ved store internationale turneringer.

Det lignede et øjeblik, at hekseriet skulle fortsætte for de tre løver, da Jordan Henderson brændte sit forsøg, men da både Carlos Bacca og Uribe brændte deres, kunne engelske Trippier sende England i ekstase med en kvartfinale for første gang i 12 år ved VM.

Sverige – Schweiz

Tirsdagens tidlige ottendedelsfinale mellem Sverige og Schweiz sluttede med de blå-gule fans hoppende højest på stadionet i St. Petersborg, hvor det blev RB Leipzig spilleren Emil Forsberg, som sendte Schweiz ud af VM turneringen med kampens eneste mål.

Sverige og Schweiz har indtil videre i turneringen mest af alt levet på stærke kollektive og defensive præstationer, og kampen lignede derfor på forhånd en målfattig affære, men holdene holdte ikke tilbage med at angribe, hvor det mest af alt var Sverige, som havde de bedste og største chancer. I første halvleg kom den største chance efter 40 minutters spil, hvor Albin Ekdal, fra en fri position ved bagerste stolpe, sparkede bolden langt over mål. Meget tættere kom hverken Sverige eller Schweiz i første halvleg som sluttede målløs.

Angrebshumøret var lige så stort hos begge mandskaber i anden halvleg, og efter 66 minutters spil lykkedes det endelig for Sverige at bringe sig front. Sveriges Emil Forsberg modtog bolden uden for det schweiziske felt, hvorefter han sparkede bolden mod mål, som på vejen ind ramte schweizeren Manuel Akanjis fod, og dermed snød Yann Sommer i målet, som kunne se Forsbergs forsøg ryge i mål til 1-0. Ikke helt uheldigt for Sverige, men fortjent var det.

Schweiz gjorde hvad de kunne i jagten på en udligning, hvilket mest af alt kom i form af indlæg ind i det svenske felt, men Sveriges defensiv, som indtil videre kun har indkasseret mål mod Tyskland ved VM, stod bomstærkt.

I stedet for en scoring til Schweiz lignede det, at kampen skulle afsluttes med straffespark til Sverige. Schweiz offensive satsning kostede til sidst, da indskiftede Martin Olsson blev sendt afsted mod det schweiziske mål, for at blive nedlagt på vejen af Schweiz’ Michael Lang, som kampens dommer valgte at smide ud med et rødt kort. Kampens dommer dømte også straffespark til Sverige til at starte med, men valgte derefter at ændre det til et frispark ved hjælp af VAR. Straffespark eller ikke straffespark, uret havde på dette tidspunkt allerede passeret dommerens tillægstid, og Sverige var derfor videre til kvartfinalerne ved VM.

England og Sveriges ottendedelsfinale triumfer betyder, at de to hold mødes i kvartfinalen ved VM, som skal spilles lørdag den 7. juli kl. 16.00.


Unibet Sport 1 500 kr bonus.

Casino24.dk