Komisk iransk indkast i Spansk sejr

Onsdagens sene kamp ved VM stod mellem holdene Spanien og Iran fra Gruppe B, som skulle spille deres anden gruppekamp. På trods af en storfavoritrolle til Spanien var det på ingen måder en dans på roser for Europamestrene, som var heldige med at hive en 1-0 sejr hjem over Iran på et mål af Diego Costa. Men det var hverken Spanien eller Diego Costa, som rendte med opmærksomheden, men derimod et bizart forsøg på et akrobatisk indkast fra Iran i de døende sekunder, som blev det store samtaleemne efter kampen.

Den nye landstræner for Spanien, Fernando Hierro, havde foretaget et par ændringer i den spanske holdopstilling mod Iran, hvor Dani Carvajal afløste højre backen Nacho, og Real Madrids Lucas Vazgues fik en tjans i stedet for Atletico Madrid spilleren Koke.

Spanien spillede 3-3 i første gruppekamp mod Portugal, og Iran fik en heldig 1-0 sejr over Marokko, hvilket havde givet det iranske landshold blod på tanden. Forud for opgøret havde den iranske landstræner Carlos Queiroz dog udtalt, at holdet skulle levere deres bedste kamp nogensinde, hvis holdet skulle gøre sig forhåbninger om at overraske mod Spanien.

Det lykkedes da også i størstedelen af kampen for de iranske spillere, at holde spanierne fra de helt store muligheder, hvor Iran var organiserede og dygtige til at stå lavt på banen og forsvare. Til trods for god boldomgang og jævnlige forsøg, lykkedes det da heller ikke for Spanien, at trænge igennem det iranske forsvar i første halvleg. Men det gjorde det i anden halvleg. Efter 54 minutters spil fandt Andres Iniesta en Diego Costa i angrebet, som vendte rundt, og sparkede mod mål, men på uheldigvis ramte bolden den iranske spiller, Ramin Rezaeian, for derefter at ryge i mål. 1-0 til Spanien.

Stillingen holdt dog ikke længe, før der var stor jubel fra det iranske landshold. Et frispark fandt den iranske spiller Saeid Ezatolahi, som sparkede bolden i mål, men til stor skuffelse for iranerne vinkede linjedommeren offside, og ved  hjælp af VAR valgte kampens dommer, at annullere den iranske scoring.

I de døende sekunder af kampen, med et iransk hold som desperat havde brug for en scoring, kom den bizarre situation så, som siden da har været over alt på de sociale medier efter kampen. Dybt inde i tillægstiden blev Iran tildelt et indkast, som spilleren Milad Mohammadi skulle tage sig af, hvilket han også gjorde, men på sin helt egen måde. Mohammadi greb bolden, tog et par skridt bag ud, kyssede bolden, for derefter at lave et rullefald fremad med bolden, men kastede ikke bolden. Et bizart øjeblik i en ellers spændende afslutning. Efter det mislykkedes forsøg på et storslået indkast, valgte Mohammadi dog at udføre et indkast på helt traditionel vis.

Indkast eller ikke indkast. Resultatet kunne Iran desværre ikke gøre noget ved, og Spanien tog derfor deres første sejr ved VM 2018, hvilket betyder, at de har 4 point efter de to første gruppekampe.


Casino24.dk