Tysk katastrofe og svensk fest

Onsdag skulle Gruppe F med Tyskland, Sverige, Mexico og Sydkorea afgøres, hvor både Mexico, Sverige og Tyskland havde mulighed for videre kvalifikation til ottendedelsfinalerne. Det blev en dag, hvor vi var vidne til VMs, indtil videre, største overraskelse. Tyskland blev slået 2-0 af Sydkorea og er dermed ude af VM, mens Sverige bankede Mexico med 3-0.


Unibet Sport 1 500 kr bonus.

VM 2018 må indtil videre være en forfærdelig god forretning for bookmakerne. De forsvarende tyske verdensmestre er ude af VM, og der kan ikke have været mange, som hverken forudså en sejr til Sydkorea over Tyskland eller ottendedelsfinaler uden tysk deltagelse. Selvom den er svær at forstå, er det sådan virkeligheden er i Rusland.

Tyskland havde ikke overraskende langt størstedelen af boldbesiddelsen i spillet mod Sydkorea, og kom også til nok chancer til at vinde kampen, men ind ville bolden ikke, og derfor endte kampen i mere eller mindre total kaos for tyskerne, som lod sydkoreanerne score hele to gange i overtiden.

Da uret rundede de 90 minutter, lagde kampens dommer seks minutter til, som skulle ende med at blive de mest uhyggelige seks minutter for tysk fodbold i mange mange år. Først blev Sydkorea tilkendt et hjørnespark, som efter lidt klumpspil endte hos Kim Young-Gwon, som sparkede bolden i mål. I første omgang blev målet annulleret af kampens dommer, da linjevogteren havde hejst sit flag, men efter at have genset målet ved hjælp af VAR, godkendte dommeren målet til Sydkorea, som brød ud i jubel, som var de blevet verdensmestre. Et gigantisk chok for tyskerne, som netop gik i, chok. I ren desperation valgte Tysklands målmand, Manuel Neuer, at gå med frem på banen og agere venstre wing i de døende sekunder, hvilket endte i total ydmygelse, da Tottenham-stjernen Heung Min Son blev sendt afsted mod det tomme tyske mål, og gjorde det til slutresultatet 2-0. Vanvittigt Tyskland.

Heja Sverige!

I den anden kamp i Gruppe F mødtes Mexico og Sverige, hvor Mexico med seks point inden kamp, utroligt nok, stadig havde mulighed for at blive sendt hjem. For Sveriges vedkommende var en sejr højst sandsynligt nødvendig, da ingen på daværende tidspunkt havde forestillet sig det vanvittige scenarie mellem Tyskland og Sydkorea. Uanset om det var nødvendigt eller ej, så endte kampen mellem Mexico og Sverige i en kæmpe gul-blå fest.

Kampen fik ingen scoringer i første halvleg, som dog bød på et muligt straffespark til Sverige, som dog blev afvist af kampens dommer ved hjælp af VAR. Det var i anden halvleg det stak af for Sverige, som, lidt heldigt måske, scorede hele tre mål på 24 minutter.

Første mål kom efter 50 minutters spil, hvor bolden endte hos Augustinsson, som bankede bolden i mål til 1-0 til Sverige, som herefter fik blod på tanden. Efter 62 minutter blev Marcus Berg nedlagt i det mexicanske felt, som resulterede i et straffespark, som den rutinerede Granqvist tog sig sikkert af. 2-0 til Sverige. Men det stoppede som sagt ikke der. Efter 74 minutter var Sverige igen småheldige, da et svensk indkast endte i hovedet på en svensk spiller, for derefter at hoppe videre og blive prikket i mål af Edson Alvarez fra Mexico.

Stillingen holdte til slut, hvilket betød, at Sverige tog førstepladsen i Gruppe F, og skal derfor spille mod Schweiz i ottendedelsfinalen, hvorimod Mexico endte på andenpladsen, og skal derfor spille ottendedelsfinale mod selveste Brasilien.


Unibet Sport 1 500 kr bonus.

Casino24.dk