Uruguay vinder Gruppe A, Egypten taber til Saudi Arabien

De sidste gruppespils kampe bliver afviklet i denne uge, og i dag skulle det blandt afgøres, om vinderen af Gruppe A skulle være Rusland eller Uruguay, som begge havde seks point efter de to første kampe. Kampen var på forskud blevet tippet til at blive en halvkedelig affære, hvor et uafgjort var det mest sandsynlige resultat, men det endte dog med en sejr til Uruguay, og en rutsjetur til Rusland ned til deres niveau før VM slutrunden. I den sidste kamp mellem Saudi Arabien og Egypten, hvor der som sagt ikke var meget på spil, endte med en sejr til Saudi Arabien, mens der samtidig blev sat ny VM rekord.

Cavani kom på tavlen

Kampen mellem Uruguay og Rusland handlede udelukkende om, hvem som skulle tage førstepladsen i Gruppe A – noget som bestemt ikke er lige meget, men samtidig var der ikke store forventninger til opgøret, hvor begge mandskaber havde valgt at spare flere stamspillere. Rusland, som indtil i dag havde spillet fremragende fodbold ved VM 2018, mødte dog sin overmand i Uruguay, som sikkert vandt kampen med 3-0.

Efter 10 minutter spil havde Uruguay tilkæmpet sig et frispark, som Luis Suarez endte med at tage sig af. Suarez sendte forsøget fladt afsted mod mål, og da Ruslands målmand havde læst situation forkert, endte bolden i nettet. 1-0 til Uruguay.

13 minutter senere skulle det blive 2-0 til Uruguay, på et relativt heldigt mål, hvor den ellers sprudlende Cheryshev fik en uheldig rolle. Uruguays Diego Laxalt sendte et forsøg afsted mod mål fra kanten af feltet, som på vej mod mål blev ramt af Cheryshev, som dermed snød den russiske målmand, som kunne se bolden ryge i mål. Uheldigt.

Det var måske snarere dumt end uheldigt, at Ruslands fik endnu dårlige betingelser for at vinde kampen, da Ruslands Smolnikov måtte tage imod sit andet gule kort i kampen allerede efter 36 minutter, som dermed måtte tidligt i bad for russerne.

Stillingen 2-0 holdte indtil pause, og der var ikke voldsomt meget at skrive hjem om i anden halvleg. Den sidste og tredje scoring til Uruguay faldt i tillægstiden af den allerede afgjorte kamp, og det var ingen ringere en målmaskinen Edinson Cavani, som endelig fik stemplet ind ved VM med en scoring. Scoringen var en af de der ”var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt” scoringer, men ind kom den, og dermed endte Cavani og co. på førstepladsen i Gruppe A foran Rusland.

Senere i aften bliver det afgjort hvem Uruguay og Rusland skal møde i ottendedelsfinalen, når Spanien, Portugal og Iran skal have afgjort, hvem som skal ende som nummer et og to i Gruppe B, som netop skal op imod vinder og to’er fra Gruppe A.

Mo Salah scorede forgæves i tredje Egypten nederlag

Både Egypten og Saudi Arabien havde tabt begge kampe i gruppespillet til Uruguay og Rusland, og der var dermed ikke andet end æren på spil i kampen – en ære som Saudi Arabien endte med at få, hvilket var deres tredje sejr ved en VM slutrunde.

Kampen handlede dog alligevel om lidt mere end blot afgørelsen om nummer tre og fire i Gruppe A, da rekorden for den ældste spillende spiller ved en VM slutrunde blev slået i dag. Egyptens målmandsreserve, Essam El-Hadary, fik nemlig chancen mod Saudi Arabien, og med sine 43 år, 5 måneder og 10 dage, slog han derfor rekorden ved at være den ældste spillende spiller ved et VM nogensinde. Inden kampen mellem Egypten og Saudi Arabien tilhørte rekorden den colombianske målmand Faryd Mondragon, som med sine 43 år og 3 dage slog rekorden tilbage ved VM 2014.

Rekord eller ej, det skulle vise sig, at den nye rekordindehaver ikke kunne stoppe Saudi Arabien fra at vinde den sidste gruppekamp i Gruppe A med 2-1, og det var på trods af, at han reddede et straffespark.

Det var dog Egypten, som kom bedst fra start, da Liverpools store stjerne Mohammed Salah på flot vis gjorde det til 1-0 efter 22 minutter. Salah blev med en aflevering sendt afsted mod målmanden, som ikke kunne stille noget op, da Salah på fræk vis løftede bolden op over ham og ind i målet. Et flot mål af den egyptiske stjerne, som aldrig fik det VM, som han og resten af det egyptiske mandskab selvfølgelig havde håbet på.

Efter 39 minutter spil blev Saudi Arabien så tilkendt et straffespark, men det tog den nye rekordindehaver sig af på fornem vis, og nægtede Fahad Al Muwallad en scoring fra straffesparkspletten. En fin måde at markere rekorden, men det blev desværre også ved det. Saudi Arabien fik nemlig tilkendt endnu et straffespark før pausen, og denne gang kunne Essam El-Hadary ikke stoppe Salman Al-Faraj fra at gøre det til 1-1, hvilket også blev stillingen ved pausen.

Anden halvleg bød ikke på de store begivenheder, men dybt inde i tillægstiden måtte Essam El-Hadary lade sig passere igen til resultatet 2-1, da Salem Al-Dawsari flugtede bolden i nettet, hvorefter kampen og dette VM for Egypten og Saudi Arabien blev fløjtet af.


Unibet Sport 1 500 kr bonus.

Casino24.dk