VM dag 6: dagens overblik

Det er dag 6 ved VM i Rusland, som byder på åbningskampe i Gruppe H, hvor Colombia spiller mod Japan, Polen spiller mod Senegal, og så skal Rusland og Egypten spille deres anden kamp i gruppespillet, hvor overskriften er en formodet startplads til Mohammed Salah for Egypten.

Colombia – Japan

Radamel Falcao, James Rodriguez og resten af Colombias landshold er blevet spået til, at skulle kæmpe med Polen om førstepladsen i Gruppe H, og første opgave bliver mod de hurtige Japanere, som kommer til VM med spillere såsom Okazaki, Kagawa og Honda.

Der er ikke den store tiltro til det japanske landshold ved denne VM slutrunde, som skiftede landstræner blot to måneder før VM skulle begynde. Colombias favoritværdighed i kampen illustreres blandt hos bookmakeren Unibet, som i skrivende stund giver 1.75 igen for en Colombiansk sejr, og 5.80 tilbage på en japansk sejr. Åbningskampene ved VM har dog allerede vist, at favoritværdighed ikke er ensbetydende med noget som helst. Både Tyskland, Argentina og Brasilien har skuffet, og det bliver spændende at se om Japans nye træner, den legendariske Akira Nishino, kan holde sit løfte om at bringe de klassiske japanske dyder tilbage.

Kampen mellem Colombia og Japan kan følges på DR1 fra kl. 14.00

Polen – Senegal

Dem som fulgte Danmarks VM kvalifikation, ved hvilket hold Polen har, eller rettere sagt, hvilken spiller Polen har. Kampen mod Senegal er ikke blot Polens åbningskamp ved dette VM, det er også første kamp vi får Robert Lewandowski at se i aktion – topscoren med 16 kasser i UEFAs kvalifikationsrunde. Kan Lewandowski fortsætte sin suveræne statistik ved dette VM, og ikke blot hjælpe Polen videre til ottendedelsfinalerne, men også være en seriøs bejler til prisen som topscorer ved VM?

Polens modstander Senegal siger måske ikke meget for de fleste, men dette er bestemt ikke et mandskab, som man bare løber henover.

Forsvaret består blandt andet af Napoli spilleren Kalidou Koubaly, midtbanen har Premier League spillerne Cheikhou Kouyate fra Wet Ham og Idrissa Gana Gueye fra Everton, og sidst men ikke mindst finder vi den lynhurtige Liverpool angriber Sadio Mané oppe i front for det senegalesiske mandskab.

Følg kampen mellem Polen og Senegal på TV2 fra kl.17.00.

Rusland – Egypten

Det var en drømmestart for de russiske VM værter i torsdags, da Saudi Arabien blev kørt over med hele 5-0, som dermed gav Rusland førstepladsen i Gruppe A på bedste målscore foran Uruguay, som besejrede Ruslands næste modstandere fra Egypten, som sparede deres absolutte største stjerne Mohammed Salah i hele kampen.

Salah måtte se til fra bænken mens Uruguays José Gimenez steg til vejrs og headede bolden i nettet til slutresultatet 1-0, hvilket efterladte Egypten i en presset situation.

Hvis Egypten skal videre fra gruppespillet kræver det en sejr over Rusland – og det skal Mohammed Salah sørge for.

Salah som blev skulderskadet i Champions League finalen mod Real Madrid, var længe tvivlsom til VM slutrunden, men har til stor glæde for alle omkring det egyptiske landshold kommet sin skade, og selvom den egyptiske lægestab havde meldt Liverpool angriberen klar til den første kamp, valgte Egyptens landstræner at spare ham forud for de to sidste gruppekampe mod Rusland og Saudi Arabien.

Om det var en god idé, og om Mohammed Salah kan hjælpe Egypten til tre point mod de russiske værter kan du se på TV2 fra 20.00.


Unibet Sport 1 500 kr bonus.

Casino24.dk