VM dag 7: Her er dagens program

Dag 6 ved VM 2018 bød både på en overraskende japansk sejr over VM outsiderne fra Colombia, og sejr nummer to til VM værterne fra Rusland over Mohammed Salah og co, mens Senegal nappede tre point over Polen i Gruppe H. Det er nu blevet onsdag den 20. juni ved VM, og i dag står den på anden gruppekamp i Gruppe A mellem Uruguay og Saudi Arabien, og anden gruppekamp i Gruppe B mellem Portugal og Marokko og mellem Iran og Spanien.


Unibet Sport 1 500 kr bonus.

Portugal – Marokko

Efter en super underholdende og spændende første gruppekamp mellem Portugal og Spanien, hvor Christiano Ronaldo stod for et fantastisk hattrick, som sikrede Portugal 3-3, skal Portugal i dag spille deres anden kamp i Gruppe B mod Marokko, som led et smertefuldt nederlag i første kamp mod Iran.

Marokko var formentlig tippet af de fleste til at snuppe tre point mod Gruppe B’s svageste hold Iran i deres første gruppekamp, og på trods af 16 skud på mål og langt største delen af boldbesiddelsen, lykkedes det ikke for Marokkos offensiv at prikke bolden i mål, hvilket i sidste ende blev straffet på brutal vis med et selvmål i overtiden til Iran.

Nu handler det om Portugal for Marokkos vedkommende, og spørgsmålet er ikke kun om den marokkanske offensiv er i stand til at være skarpere mod portugiserne, men også om de er i stand til at holde især Christiano Ronaldo fra fadet.

Med et nederlag i første kamp er det nu eller aldrig for Marokko ved dette VM, og det betyder at de skal frem over stepperne og angribe. Vil det resultere i mål til Marokko eller Portugal? Det kan meget nemt betyde begge dele, men mon ikke den formodede ekstra plads vil fryde CR7 og hans landsmand Bernardo Silva, som ikke kom i gang mod Spanien.

Kampen mellem Portugal og Marokko kan følges på TV 2 kl. 14.00

Uruguay – Saudi Arabien

Selvom vi har set både den ene og anden store overraskelse ved dette VM, kan dette virkelig blive andet end tre point til Uruguay? Det tænker vi ikke.

Uruguay skulle slide og slæbe i første gruppekamp mod Egypten, hvor det blev til en kneben 1-0 sejr på et mål scoret af José Gimenez i 89’ minut.

Med en sejr til Rusland over Egypten er der ikke meget håb tilbage for sidstnævnte, hvilket efterlader Gruppe A’s svageste hold Saudi Arabien tilbage som eneste hold, som kan true Uruguay på nuværende tidspunkt.

Rusland har med seks point sikret sig en ottendedelsfinale, og det samme vil Uruguay højst sandsynligt gøre senere i dag. Uruguays offensiv med Suarez og Cavani kom aldrig rigtig i gang mod Egypten, men mon ikke Saudi Arabiens forsvar kan hjælpe lidt på det?

Se med på TV 2 kl. 17.00 når de to hold tørner sammen.

Iran – Spanien

Den chokerende trænerfyring i den spanske VM-lejr var en åbenlys bekymrende start for det spanske landshold, som dog alligevel ikke virkede specielt præget af de forvirrende begivenheder i kampen mod Portugal. At spille 3-3 mod Portugal er der ingen skam i, og i de store hold gjorde det spanske hold et fornuftigt stykke arbejde.

Okay, De Gea kunne have gjort det bedre ved målet til 2-1, og straffesparket var vel heller ikke nødvendigt, men sådan er fodbold, og tre mål fra den spanske offensiv, hvor Diego Costa stod for to af dem, må give optimisme i den spanske lejr hos dennye landstræner Fernando Hierro.

Netop Fernando Hierro har udtalt, at han vil gøre sit bedste til ikke at ændre alt for meget i det som Julen Lopetegui havde planlagt på forhånd, hvilket virker som en fornuftig plan. På trods af dette kan man sagtens forestille sig et par små ændringer i den spanske opstilling i aftenens kamp, hvor Andres Iniesta og David Silva kunne få en pause.

Irans tre point mod Marokko var en stor overraskelse, som også kom i hus på en ufattelig heldig måde. Det iranske mandskab havde det svært mod Marokko, som dominerede store dele kampen, og man kan vel ikke forvente et andet scenarie i kampen mod Spanien.

Selvom der indtil videre har været masser af overraskelser ved VM 2018, bliver det nogle lange 90 minutter for Iran mod Spanien, som er nødt til at skaffe deres tre første point i VM slutrunden.

Følg Irans kamp mod Spanien på TV 2 fra kl. 20.00


Casino24.dk