Peru stjerne misser Australien opgør

Efter nederlag til Danmark og Frankrig er Peru uden chancer for videre avancement fra Gruppe C ved VM, men skal derimod forsøge at give sine fans noget at fejre i sidste kamp mod Australien tirsdag den 26. juni, og det bliver desværre uden stjernen Jefferson Farfan.

Ifølge Perus landstræner, Ricardo Gareca, vil landsholdet gøre alt for at give Perus fans noget at fejre over i sidste kamp mod Australien, men den opgave ser nu ud til at blive en tak sværere for peruvianerne. Peru var især uheldige mod Danmark, hvor det blev til flere missede chancer heriblandt et brændt straffespark, og med neutrale briller kan man sagtens argumentere for, at Peru fortjente en bedre skæbne en nul point efter de to første kampe.

Det blev det dog ikke til, og nu hedder det Australien i sidste gruppekamp, en kamp hvor holdet desværre kommer til at mangle stjernen Jefferson Farfan, som pådrog sig en hovedskade under træning.

LÆS OGSÅ: Danmark - Frankrig: Optakt med odds og spilforslag

Jefferson Farfan var nødsaget til at tage et smut på hospitalet, efter at have mistet bevidstheden i en hovedstødsduel under træningen lørdag i Rusland. Angriberen var ifølge peruvianske medier i stabil tilstand da han ankom til hospitalet, men undergik dog alligevel yderligere undersøgelser. Farfan har efterfølgende givet besked om sit helbred på sin Instagram profil, hvor han fortalte at han havde det godt, men at han desværre ville misse det sidste opgør mod Australien.

Selvom Peru ikke har chancer for at nå ottendedelsfinalen, er der ingen tvivl om, at misse en VM kamp betyder meget, hvilket Farfan også har givet udtryk. Hvem som vil udfylde Farfans rolle på Perus hold i den sidste kamp mod Australien, er der ikke meldinger om, men mon ikke Raul Ruidiaz, som har fungeret som Jefferson Farfans udskifter i de to første kampe, får chancen fra start.

Følg kampen mellem Australien – Peru kl. 16.00, samme tidspunkt som kampen mellem Danmark og Frankrig, den 26. juni på DR3.


Unibet Sport 1 500 kr bonus.

Casino24.dk