Hvad er sunde spillevaner?

Sunde spillevaner er, når du selv har fuld kontrol over, hvor mange penge og hvor meget tid du bruger på at spille online casino. Du er klar over, at spil skal ses som underholdning og ikke en måde at tjene penge på.

Hvis du har sat grænser for dit spil på forhånd og holder dig til dem, så er der langt mindre risiko for at udvikle et spilleproblem. Sunde spillevaner hjælper dig med at holde fast i det sjove og undgå unødige bekymringer eller stress.

Sådan skaber du sunde spillevaner

Hvordan sikrer du så, at du spiller med sunde spillevaner, tænker du måske? Vi kommer her med seks tips, der hjælper dig med at spille sikkert og bevare et sundt forhold til casinospil.

1. Spil kun for penge, du har råd til at tabe

Dette er den vigtigste grundregel. At spille casino online må aldrig gå så vidt, at du ikke kan betale dine faste udgifter.

Derfor skal du kun bruge de penge til spil, som du godt kan undvære. Sæt et beløb af til spil og hold dig til det.

2. Sæt faste grænser

Online casinoer med dansk spillelicens har en funktion, der gør det muligt at sætte indbetalingsgrænser op for sig selv. Det er en rigtig god idé at benytte dette værktøj for at holde bedre styr på sit budget.

Som regel er det muligt at vælge mellem daglige, ugentlige eller månedlige indbetalingsgrænser. Lav også tidsgrænser for dig selv, og hold fast i dem.

3. Hold pauser

At holde pauser kan hjælpe dig med at bevare kontrollen over dit spil. De kan fungere som et realitetstjek, hvor du spørger dig selv, om du stadig spiller for sjov. 

Heldigvis benytter mange casinoer disse “reality checks” til at minde kunderne om, hvor meget de har spillet. Vi anbefaler, at du gør brug af dem for at bevare overblikket over dit spil.

4. Spil aldrig for at jage tab

At jage tab fører næsten altid til endnu større tab. Det er en meget usund spilvane, og noget spillere bør være særligt opmærksom på ikke at forfalde til.

I stedet bør du acceptere, at tab er en del af at spille online casino og stoppe, hvis du har nået den beløbsgrænse, du har sat. Det kan aldrig betale sig at jage tab.

5. Undgå at spille, når du er stresset eller beruset

Hvis du er påvirket af alkohol, træthed eller stress er din dømmekraft væsentligt forringet, og det øger risikoen for at træffe dumme beslutninger. Det er bestemt en dårlig idé at spille i den tilstand.

Sørg for, at du er ædru og veludhvilet, når du skal spille. Det hjælper dig til at tage velovervejede beslutninger.

6. Vær åben om dit spil

Den sidste sunde spillevane, vi vil anbefale, er, at du taler åbent med din familie og venner om dit spilforbrug. Så holder du dig mere ansvarlig over for dig og dine nærmeste.

Det vil også gøre det nemmere for din omgangskreds at reagere, hvis du har mistet kontrollen med dit spil. Kommunikation kan være nøglen til at få hjælp, før det udvikler sig til et spilleproblem.

Værktøjer til at understøtte sunde spillevaner

Har du brug for hjælp til at bevare de sunde spillevaner? Eller måske er du allerede kommet ud på et sidespor?

Så findes der heldigvis flere organisationer i Danmark, der kan få dig på rette vej til igen at få et sundt forhold til spil.

Søg hjælp, hvis du ikke kan styre dit spilforbrug.

ROFUS 

ROFUS står for Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere og hører under Spillemyndigheden. Med ROFUS kan du udelukke dig selv midlertidigt eller permanent fra casinoer med licens ved hjælp af dit MitID.

Det er et effektivt værktøj, der kan få dig til at tænke over, om du nu også har et sundt forhold til spil. En registrering i ROFUS kan ikke annuleres.

StopSpillet

StopSpillet er en gratis og fortrolig hjælpelinje hos Spillemyndigheden. Her kan du få rådgivning og hjælp til ansvarligt spil.

De tilbyder både chat og telefonisk kontakt. Du kan også få vejledning om behandlingstilbud.

Center for Ludomani

Center for Ludomani er stedet, hvor du kan få professionel rådgivning både som spiller og pårørende. Du kan få anonym behandling, og det kræver ingen henvisning fra din læge.

Der er også mulighed for behandling uden for almindelig arbejdstid. Husk på, at disse værktøjer findes, hvis du er ved at udvikle et spilleproblem.

Tegn på, at dine spillevaner ikke længere er sunde

På trods af du er gået i gang med at spille online for at have det sjovt, så kan dine spillevaner over tid ændre sig i en negativ retning. Hold derfor øje med disse tegn, som kan betyde, at du har brug for at tage en pause eller få professionel hjælp til et spilleproblem.

Ofte stillede spørgsmål

Sunde spillevaner betyder, du spiller casino for sjov. Du har fuld kontrol over både tid og penge samt sætter grænser for dit spil.
Sæt faste indbetalings- og tidsgrænser, hold pauser og undgå at spille, når du er træt, stresset eller beruset. Accepter tab som en del af spillet og forsøg ikke at vinde tabte penge tilbage.
I Danmark findes der blandt andet ROFUS til midlertidig eller permanent selvudelukkelse, StopSpillet for gratis og fortrolig rådgivning og Center for Ludomani for professionel behandling af ludomani.
Advarselstegnene kan være, at du bruger mere tid eller flere penge på spil, end du havde planlagt, skjuler dit spilforbrug for andre eller føler uro, når du ikke spiller. Søg hjælp, hvis det påvirker dit arbejde, relationer eller økonomi negativt.
Tekstforfatter
Sebastian
Casino-analytiker

Sebastian er uddannet journalist med solid erfaring fra både online casino- og bettingbranchen. Med en dyb indsigt i den danske spillelovgivning og markedets udvikling har han et skarpt blik for, hvad der gør et online casino ansvarligt, fair og attraktivt. Sebastians arbejde omfatter at skrive anmeldelser af casinoer samt vejledninger, som forklarer tekniske begreber udførligt og hjælper spillere med at navigere sikkert og effektivt i det danske casinounivers.

Dine valgte casinoer vil blive fjernet

Er du sikker?