Antallet af udelukkede spillere hos ROFUS runder 40.000

Antallet af udelukkede spillere hos ROFUS runder 40.000

40.000 danskere har frivilligt udelukket sig selv fra pengespil hos ROFUS siden registeret blev lanceret i 2012.

Konstant stigning i antal udelukkende spillere siden 2012

Ifølge Spillemyndigheden.dk rundede antallet af frivilligt udelukkede spillere hos ROFUS 40.000 i februar i år.

ROFUS, som er Spille­myndig­hedens register over frivilligt udelukkede spillere, giver danskere mulighed for at udelukke sig selv fra alt onlinespil og spil på landbaserede casinoer i en periode efter eget valg.

Siden ROFUS blev lanceret i 2012 i forbindelse med den delvise liberalisering af det danske spilmarked, har der været en konstant stigning i antallet af frivilligt udelukkede spillere.

”Stigningen viser os, at ROFUS er et nyttigt redskab, der giver mening. ROFUS udfylder en vigtig rolle i forhold til at sikre beskyttelse af de spillere, der har brug for en kortere eller længere pause”, har direktør i Spillemyndigheden, Anders Dorph, udtalt ifølge Spillemyndighedens hjemmeside.

Flere danskere kender til ROFUS

Det har siden 2020 været lovpligtigt for online casinoer og bettingsider at henvise til ROFUS i deres markedsføring.

Og Ifølge Anders Dorph kan den store stigning i registrerede blandt andet skyldes, at flere og flere danskere kender til ROFUS:

”Vi har siden 2016 arbejdet intenst på at udbrede kendskabet til ROFUS. Det har vi blandt andet gjort gennem to større kampagner på TV og sociale medier, og det er i den grad lykkedes: Ved vores seneste måling i 2021 kendte 45% af alle danskerne ROFUS. Jeg tror, at vores kampagner har været med til at gøre ROFUS kendt i den danske befolkning. Det er vigtigt for os, at danskerne kender muligheden for selvudelukkelse, hvis de føler, at spillet er ved at tage overhånd“, har Anders Dorph udtalt ifølge Spillemyndighedens hjemmeside.

Derudover forklarede Anders Dorph også, hvad det er, der gør ROFUS til en succes.

”Det er essentielt for at sikre et trygt spilmarked at de, der har brug for at udelukke sig fra spil i kortere eller længere tid, kan gøre det nemt og effektivt. Derfor er ROFUS en succes, og vi er glade for at have et så velfungerende tilbud til danske spillere,” har Anders Dorph udtalt.

Foruden ROFUS administrerer Spillemyndigheden også Stopspillet.dk, hvor danskere kan få råd og vejledning om spilafhængighed.

Kilde: Spillemyndigheden.dk

Seneste indlæg

Tekstforfatter
Sebastian Mikkelsen
Casino-analytiker

Sebastian er uddannet journalist med solid erfaring fra både online casino- og bettingbranchen. Med en dyb indsigt i den danske spillelovgivning og markedets udvikling har han et skarpt blik for, hvad der gør et online casino ansvarligt, fair og attraktivt. Sebastians arbejde omfatter at skrive anmeldelser af casinoer samt vejledninger, som forklarer tekniske begreber udførligt og hjælper spillere med at navigere sikkert og effektivt i det danske casinounivers.

Dine valgte casinoer vil blive fjernet

Er du sikker?