Generelt fald i danskernes spilforbrug

Spillemyndigheden har udgivet en rapport, som viser udviklingen på det danske spilmarked i 2022. Rapporten viser blandt andet et fald i danskernes forbrug på pengespil generelt.

En ny rapport udgivet af Spillemyndigheden viser, hvordan det danske spilmarked udviklede sig i 2022 på en række parametre, herunder blandt andet samlet omsætning og gennemsnitligt forbrug.

Sidste år var spillemarkedet stort set upåvirket af Covid-19-restriktionerne.

Det betød, at der var en stigning i omsætningen hos landbaserede kasinoer og spillemaskiner sammenlignet med 2020 og 2021.

Den samlede bruttospilleindtægt for det danske spillemarked lå dog på 10,1 mia. kr. i 2022.

Det er et fald på 2,8%.

Det betyder, at stigningen i detailhandel og landbaseret spil ikke kompenserede for det samlede fald i spil online.

Rapporten viste også, at 60% af alle spil i Danmark blev spillet online via computer, smartphone og tablets.

Og at danskere over 18 år i gennemsnit brugte 2.350 kr. på spil i 2022.

Det betyder, at Danmark havde det 12. højeste spilforbrug i Europa.

Hvis man kun sammenligner med Sverige, Norge og Finland, havde Danmark det laveste gennemsnitlige spilforbrug.

Et brugbart overblik over spilmarkedets udvikling

Tallene stammer fra Spillemyndighedens rapport “Spilmarkedet i tal 2022”.

I rapporten, der udkommer hvert år, samler Spillemyndigheden en række nøgletal for det danske spilmarked.

Rapporten viser blandt andet, hvilke spil der bliver spillet mest, hvor mange der er registrerede i selvudelukkelsesregistret ROFUS, og hvor mange spillesider har licens fra Spillemyndigheden.

“Jeg er glad for, at vi hvert år kan udgive ‘Spilmarkedet i Tal’, hvor vi ser tilbage på året der gik på det danske spilmarked”, har Anders Dorph, direktør i Spillemyndigheden, udtalt ifølge Spillemyndighedens hjemmeside.

“Udgivelsen giver både os og vores interessenter et rigtig godt og brugbart overblik over den aktuelle udvikling inden for mange forskellige aspekter af spilmarkedet i Danmark.” 

Seneste indlæg

Tekstforfatter
Sebastian
Casino-analytiker

Sebastian er uddannet journalist med solid erfaring fra både online casino- og bettingbranchen. Med en dyb indsigt i den danske spillelovgivning og markedets udvikling har han et skarpt blik for, hvad der gør et online casino ansvarligt, fair og attraktivt. Sebastians arbejde omfatter at skrive anmeldelser af casinoer samt vejledninger, som forklarer tekniske begreber udførligt og hjælper spillere med at navigere sikkert og effektivt i det danske casinounivers.

Dine valgte casinoer vil blive fjernet

Er du sikker?