Kindred Groups omsætning fra skadeligt spil stiger til 3,3%

Kindred Groups omsætning fra skadelig spil er i tredje kvartal af 2023 stiget fra 3,1% til 3,3%. Virksomheden har i en kvartalsrapport gjort det klart, at der skal gøres mere for at skabe en bæredygtig spilindustri.

Kindred Group, der blandt andet driver Betsson og Unibet, har netop udgivet sin kvartalsrapport om omsætning på skadeligt spil.

Rapporten viser en lille stigning i indtægter via “højrisiko-spillere” og skadeligt spil i tredje kvartal i forhold til andet kvartal.

Helt præcist generede Kindred Groups brands 3,3% af sin omsætning fra højrisiko-spillere i 3. kvartal 2023, hvilket er en stigningen på 0,2 % sammnelignet med andet kvartals omsætning.

Gennem sin Journey to Zero-initiativ har den Stockholm-noterede operatør sat sig som mål at eliminere indtægter fra skadelig spilleadfærd.

For at nå dette mål har Kindred Group oprettet et Journey to Zero-team bestående af eksperter fra hele branchen, herunder BetKnowMore, DealMeOut og EPIC Risk Management.

For at være så transparent som overhovedet muligt om projektet og dets forløb, udgiver virksomheden hvert kvartal relevante statistikker.

Kindred Group vil offentliggøre det fulde regnskabsresultat for tredje kvartal den 29. november.

Udover at måle sin andel af omsætningen fra skadeligt spil, måler virksomheden også forbedringer i spilleadfærd blandt højrisiko-spillere, efter virksomheden har grebet ind på den ene eller anden måde.

I 3. kvartal nåede forbedringsraten blandt højrisiko-spilelre efter interventioner 86,7 %, et rekordhøjt tal for metrikken siden Kindred Group begyndte at offentliggøre statistikken tilbage i 2021. Det repræsenterer en forbedring på 0,3 % og en årlig stigning på 2,4 %.

Kindred Group: Der skal gøres mere

Til trods for den positive udvikling siden projektets begyndelse, anerkender Kindred Group i den seneste rapport, at “der skal gøres mere”.

Virksomheden skriver således i rapporten:

“I det seneste kvartal er automatiserede indgreb og forbedrede funktioner i det sikrere gambling-værktøjssæt blevet implementeret for at give en mere omfattende rejse til ansvarligt spil på tværs af Kindreds brands. Data for 2023 indikerer, at selvom tendensen er konsistent, skal der gøres mere. Mens Kindred fortsætter med at arbejde aktivt for at opnå en sikrere spiloplevelse for alle kunder, anerkender den også, at der skal tages yderligere skridt for at etablere en langsigtet bæredygtig industri på tværs af alle markeder.”

Om Kindred Groups “Journey Towards Zero”

Kindred Group har an ambition om øge ansvarligt spil og eliminere alt skadeligt spil hos sine brands. Dette mål kalder virksomheden for “Journey Towards Zero”.

Kindred Group har forpligtet sig til at transformere online spil ved at være en pålidelig kilde til underholdning, der bidrager positivt til samfundet.

Og det er derfor, at Kindred Group har en ambition om at nå nul procent omsætning fra skadeligt spil.

For at øge gennemsigtigheden og øge bevidstheden om koncernens bæredygtighedsarbejde, udgiver virksomheden hvert kvartal en rapport med en status på projektet.

Tekstforfatter
Nicolai Jensen
Casino-Analytiker
Nicolai er tekstforfatter med flere års erfaring inden for casinobranchen og online marketing. Nicolai har en bred viden om den danske spillelovgivning og det danske spilmarked og en klar holdning til, hvad der definerer et moderne, ansvarligt og fair online casino. Hans primære arbejde består i at anmelde casinoer og udarbejde guides til at spille på casino i Danmark.

Dine valgte casinoer vil blive fjernet

Er du sikker?