LuckyNiki
Anime og online casino i skøn forening!LuckyNiki er helt unikt med sit anime-inspirerede udtryk. Den heldige japanske tegneseriefigur Niki er din vært på dette online casino, og hun byder nye gæster velkommen med op til 200 kr. i velkomstbonus. Læs mere i denne anmeldelse om LuckyNiki.
Oversigt
Mest populære spilleautomater hos LuckyNiki
Detaljer
Casino-detaljer
Udbud af spil
Spiltyper
Udbydere
Betaling
Betalingsmuligheder
Indbetaling
Udbetaling
Sådan anmelder Casino24 LuckyNiki
Vores platform her på Casino24 har det primære formål at bedømme online casinoer i Danmark. Vi bestræber os på at være gennemsigtige og troværdige i de anmeldelser, vi udarbejder.
Det gør vi ganske enkelt ved at vise dig processen, hvormed vi vurderer casinoerne. Vi benytter et fast vurderingssystem bestående af seks pointgivende søjler.
Pointene i hver søjle er betinget af, hvor vigtigt emnet er for spiloplevelsen. Samtidig viser vi fordele og ulemper ved casinoerne, således at du selv kan tage en informeret beslutning, om det lever op til dine forventninger.
I denne anmeldelse af LuckyNiki vil du kunne læse om disse emner:
- Licens, sikkerhed & troværdighed (20 point)
- Bonusser & kampagner (20 point)
- Betalingsmetoder & udbetaling (25 point)
- Brugeroplevelse & mobiloptimering (15 point)
- Spiludvalg & software (15 point)
- Kundeservice & omdømme (5 point)

LuckyNiki licens, sikkerhed & troværdighed
Det er det erfarne selskab SkillOnNet fra Malta, der står bag online casinoet og historien om LuckyNiki. Animationsfiguren LuckyNiki stammer fra en lille ø i Stillehavet, og hun fik tilnavnet “Heldets Gudinde”, efter den spilleglade pige med det lyserøde hår havde vundet adskillige regionale og internationale spilmesterskaber.
Ifølge historien af skaberne vil LuckyNiki nu videregive noget af sit held til andre. Om det kan være til gavn for dig, skal være usagt, men ikke desto mindre besidder casinoet en dansk spillelicens.
LuckyNiki fik licensen fra Spillemyndigheden i 2017 og har siden opereret under licensnummeret 16-1066791, som hører til SkillOnNets casinoer. Virksomheden har et utal af online casinoer i Danmark, og LuckyNiki er endnu et i rækken fra den rutinerede spilgigant.
Det er udelukkende online casinoer, som lever op til Spillemyndighedens regelsæt, der kan få tildelt en dansk spillelicens. Regelsættet inkluderer blandt andet sikkerhed for betalinger og vished om tilfældige spilresultater.
LuckyNiki bruger SSL/TLS-kryptering til at sikre, at alle dine betalingsdata er beskyttede. Desuden benytter casinoet en certificeret RNG-software (Random Number Generator), der sørger for, at casinospil leverer resultater, som er tilfældige og fair.
RNG’en hos et casino bliver ofte testet af uafhængige tredjeparter for at garantere ærlighed og tilfældighed. LuckyNiki behandler også dine persondata lovligt og fuldstændig i overensstemmelse med persondataloven, også kendt som GDPR-lovgivningen.
Ansvarligt spil hos LuckyNiki
Du finder den samme guide til ansvarligt spil hos LuckyNiki, som er tilgængelig hos de andre online casinoer under SkillOnNets paraply. Det er ligeledes med i regelsættet fra Spillemyndigheden, at casinoer med licens skal oplyse sine spillere om, hvordan man spiller ansvarligt.
I guiden hos LuckyNiki er der råd til at bevare kontrollen og de sunde spillevaner. Der er beskrevet tegn, du bør være opmærksom på, og så er der værktøjer, der stilles til rådighed som indbetalingsgrænser, virkelighedstjek, selvudelukkelse og selvevaluering.
Længere nede på siden er der oplistet alle de behandlingssteder, der tilbyder hjælp ved spilleproblemer. Helt i toppen er der denne bjælke, som du måske har set før andre steder: “18+ | Hjælpelinje | StopSpillet +45 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS.nu | Spil Ansvarligt”.
Organisationer som Spillemyndigheden, ROFUS og StopSpillet har deres logoer vist nederst, hvilket er med til at styrke troværdigheden for sitet. Du skal altid holde dig til dit budget og aldrig spille for mere, end du har råd til at tabe.
| ⚠️ADVARSEL OM SPILAFHÆNGIGHED |
| Spil kan være vanedannende og forårsage alvorlige problemer i livet. Advarselstegn inkluderer: at jagte tab, spille længere end planlagt og låne penge for at spille. Hvis spil føles ude af kontrol, søg hjælp med det samme. Gratis support: Stopspillet.dk (70 22 28 25) mandag-torsdag: 9.00 – 21.00, fredag: 9.00 – 17.00. Ludomani.dk (70 11 18 10) mandag-onsdag: 08.30 – 15.00, torsdag: 09.00 – 17.00, fredag: 08.30 – 12.00. Du kan også udelukke dig selv fra online og landbaserede casinoer med ROFUS eller benytte spiludbydernes egne værktøjer som indbetalings-/tabs-/tidsgrænser, realitetstjek eller 24-timers lukning. |
Min vurdering af LuckyNikis tillid og sikkerhed
Med det rutinerede selskab SkillOnNet i ryggen peger meget mod, at LuckyNiki er et sikkert og trygt casino. For eksempel nævnes brugen af moderne kryptering og RNG-teknologi på hjemmesiden.
LuckyNiki har derudover en dybdegående side om ansvarligt spil, og dine personlige oplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med persondataloven.
| Hvad jeg analyserede | Vurdering | Hvorfor denne vurdering? |
| Licens fra Spillemyndigheden | 10/10 | Har licens fra Spillemyndigheden til at udbyde online casino. |
| Ansvarligt spil | 4/4 | Tilbyder en side om ansvarligt spil med tips, værktøjer og links til hjælpeorganisationer. |
| Datasikkerhed & GDPR | 4/4 | Moderne TLS/SSL-kryptering benyttes ved betalinger. Persondataoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen. |
| Ejerskab & gennemsigtighed | 2/2 | LuckyNiki ejes og drives af SkillOnNet Limited. Hovedkontoret er placeret i Malta. |
| LuckyNiki – En tryg spiloplevelse |
| Som et online casino under SkillOnNet, må jeg antage, at LuckyNiki lever fuldt op til det gældende regelsæt fra Spillemyndigheden. Online casinoet har en dansk licens, og der føres kontrol med, om reglerne efterleves. Så jeg giver topkarakter i denne kategori. 20/20 point |
| ⚠️RISIKOADVARSEL 18+ ALDERSGRÆNSE |
| 18+. Spil i Danmark er reguleret af Spilleloven og Spillemyndigheden. Reglerne dækker også online spil. Licenshavere skal verificere alder, og mindreårige må ikke få adgang til at spille (Retsinformation). |
LuckyNiki velkomstbonus til dig som ny spiller

LuckyNiki tilbyder ikke overraskende nye spillere en velkomstbonus på første indbetaling. Der er tale om en klassisk 100% indbetalingsbonus, hvor du modtager samme beløb, som du indbetaler i bonus.
Hos LuckyNiki kan man få op til 200 kr. på første indbetaling, hvor både indbetaling og bonusbeløb skal gennemspilles 10 gange inden 60 dage, før du kan anmode om en udbetaling af eventuelle gevinster. Minimum indbetaling for tilbuddet er 100 kr., og vilkårene er de samme, som du muligvis er bekendt med fra andre SkillOnNet-casinoer.
Er velkomstilbuddet noget, der lyder interessant for dig? Så er det bare at følge denne mini-guide:
- Opret en spilkonto hos LuckyNiki og verificer den med dit MitID.
- Tilmeld dig velkomstbonussen.
- Lav en indbetaling på mellem 100 og 200 kr.
- Du vil modtage samme beløb som indbetaling i bonus. Vær opmærksom på omsætningskravet, der består af 10 gange indbetaling plus 10 gange bonusbeløb.
| ⚠️RISIKOADVARSEL: BONUS |
| Velkomsttilbuddet inkluderer en 100% indbetalingsbonus på op til 200 kr. med 60 dage til at omsætte bonussen. Det betyder, at tilbuddet ved 100 kr. indbetaling kræver, at du omsætter 100 kr. × 10 + 100 kr. x 10 = 2.000 kr. på casinospil, før du kan hæve en eventuel gevinst (spilbidraget kan variere). Baseret på den gennemsnitlige RTP for spillemaskiner på 96% kan du forvente at tabe omkring 80 kr., hvis du benytter dig af dette bonustilbud. Tilbud i korte træk: 100% op til 200 kr. · Min. indbetaling: 100 kr. · Omsætningskrav: 10 × bonus + 10 x indbetaling · Spilbidrag: Spillemaskiner · Gyldighed: 60 dage · Vilkår gælder – se fulde regler. Estimat af forventet tab: 2.000 × (1 − RTP på 96%) = 80 kr. (RTP er teoretisk; faktiske resultater varierer) (spillemyndigheden.dk). |
Jackpots

Der er som regel hos SkillOnNets casinoer et rigtig fornuftigt udvalg af jackpotspil, og LuckyNiki er ingen undtagelse. Klik dig ind på “Jackpots” og gå på eventyr i de mange spil.
Turneringer
Finder du menuen til venstre på LuckyNiki, kan du se fanen “Turneringer”, og det er netop her, hvor du kan holde dig opdateret om disse. Se eventuelt, om der er noget, som tiltaler dig.
Andre kampagner
Kampagner er der også hos LuckyNiki, og det er præcis de samme som hos de øvrige SkillOnNet-casinoer som for eksempel “Dagens Deal”. I mange tilfælde er det et tilbud om endnu en indbetalingsbonus.
Ellers er det mest nævneværdige belønningsprogrammet, der er på casinoet. Med LuckyNiki bliver du belønnet, efter hvor meget du spiller.
Du optjener flere point, når du spiller, og de point kan bruges til præmier, når du stiger i niveau. Præmierne vil bestå af nye bonustilbud, free spins, cashback bonusser eller i sjældne tilfælde kontanter.
Min vurdering af LuckyNikis bonusser & vilkår
Du er sikkert interesseret i at vide, om LuckyNikis velkomsttilbud er værd at tage imod. Tjek min bedømmelse herunder.
| Hvad jeg analyserede | Vurdering | Hvorfor denne vurdering? |
| Velkomstbonus | 3/8 | Bonussen er identisk hos SkillOnNet-casinoerne. 100% indbetalingsbonus op til 200 kr. Et lidt under standard velkomsttilbud. |
| Bonusvilkår | 3/6 | 10 x indbetaling + 10 x bonusbeløb er gennemspilkravet for velkomstbonussen. Det matcher de fleste konkurrenter, men er også det højest tilladte efter dansk lov. |
| Kampagner & turneringer | 2/4 | Med jævne mellemrum er der kampagner og turneringer. |
| Loyalitetsprogram | 2/2 | Det er samme belønningsprogram, der er kendt fra SkillOnNet. Du optjener point, hver gang du spiller, og når du stiger i niveau, vinder du præmier som eksempelvis free spins og bonusser. |
| Middelmådig velkomstbonus |
| Der er intet overraskende i velkomsttilbuddet fra LuckyNiki, da det er det samme hos majoriteten af SkillOnNets casinoer. 200 kr. i indbetalingsbonus med et omsætningskrav på 10 gange indbetaling og bonusbeløb. Ikke noget at råbe hurra for, men det klassiske belønningsprogram giver et plus i bogen. 10/20 point |
Hvilke betalingsmetoder tilbyder LuckyNiki?

Du har talrige betalingsmetoder, hvis du er klar til at lave en indbetaling på LuckyNiki. Både MobilePay og Apple Pay er mulige indbetalingsmetoder, hvilket er et populært valg for mange danskere.
Det er positivt, hvor nemt det er at foretage en indbetaling til sin spilkonto. Du skal ganske enkelt bare klikke på det gule “Indbetal”-ikon, som er placeret i toppen af højre hjørne.
Herefter er det bare at vælge din foretrukne metode til indbetaling, indtaste beløb og afslutte indbetalingen med at klikke bekræft. Et sekund eller to senere står beløbet på din spilkonto.
| Betalingsmetoder: | Minimumsindbetaling: | Minimum udbetaling: | Gennemsnitlig udbetalingstid: |
| VISA | 100 kr. | 200 kr. | 0-3 dage |
| MasterCard | 100 kr. | 200 kr. | 0-3 dage |
| MobilePay | 100 kr. | – | – |
| Skrill | 100 kr. | 200 kr. | 0-24 timer |
| Trustly | 100 kr. | 200 kr. | 0-24 timer |
| PayPal | 100 kr. | 200 kr. | 0-2 dage |
| Apple Pay | 100 kr. | – | – |
| ⚠️ADVARSEL OM FINANSIEL RISIKO: |
| Spil involverer rigtige penge og en betydelig økonomisk risiko for tab. Huset har altid en matematisk fordel. De fleste spillere taber penge over tid – spil er ikke en investering. Spil aldrig med penge, du ikke har råd til at tabe. Sæt klare grænser, før du starter, og hold dig til dem. |
Sådan laver du en udbetaling hos LuckyNiki
Har du været en Fætter Højben og vundet lidt gevinster, skal du før eller siden anmode om en udbetaling. Tjek denne miniguide nedenfor, hvis du er i tvivl om, hvordan du udbetaler penge fra din spilkonto hos LuckyNiki:
- Første skridt er at gå til “Indbetal”.
- Derefter klikker du dig ind på “Udbetaling”.
- Så indtaster du det beløb, der skal udbetales og bekræfter. Efter 0-5 hverdage er beløbet på din bankkonto afhængig af betalingsmetode.
Ved første udbetaling, du foretager, vil det være nødvendigt at indsende lidt ekstra dokumentation. Det vil være pas eller kørekort for at få bekræftet din identitet samt en el- eller varmeregning som bevis for, at du har dansk adresse.
Få eventuelt lige læst regler og vilkår for udbetalinger igennem, skulle du have tvivl om, hvad der kræves af LuckyNiki. Derved kan du undgå at blive frustreret på et senere tidspunkt.
Min vurdering af LuckyNikis betalingsmetoder
Du vil ikke have nogen som helst problemer med at finde en betalingsmetode, der passer til dig med LuckyNiki. Der vil være noget til enhver type spiller.
| Hvad jeg analyserede | Vurdering | Hvorfor denne vurdering? |
| Indbetalings- & udbetalingsmetoder | 7/7 | Fyldestgørende udvalg for alle spillere. |
| Udbetalingshastighed | 8/10 | Gennemsnitlig udbetalingshastighed. |
| Gebyrer & grænser | 2/4 | Der er en minimumsgrænse på 200 kr. for udbetalinger, mens det er 100 kr. for indbetalinger. Man kan finde betalingsgrænser noget under det hos konkurrenter. |
| KYC & MitID-verifikation | 4/4 | Din konto verificeres med MitID for din egen sikkerheds skyld. |
| Tilstrækkeligt udvalg af betalingsmetoder |
| Jeg tør godt at våge pelsen og sige, at ikke mange danske spillere vil mangle noget i udvalget af betalingsmetoder hos LuckyNiki. Det kommer dog til at trække lidt ned, at beløbsgrænserne ligger lidt over nogle konkurrenter. 21/25 point |
Brugeroplevelse og mobiloptimering hos LuckyNiki
LuckyNiki er først og fremmest kendetegnet ved de mange farver og selvfølgelig maskotten Niki, som med sit lyserøde hår og nedringede outfit, er frontfiguren for casinoet. Bortset fra udtrykket er alt, som man kender det fra SkillOnNet.
Både brugeroplevelsen og navigeringen er en til en, hvad du finder på andre SkillOnNet-casinoer. Det er egentlig blot positivt, da det dermed er meget nemt at finde rundt og spille de spil, som man måtte have lyst til at bruge tid på.
Det samme er gældende for registreringsprocessen. Igen skal du blot skrive nogle få personlige oplysninger, inden du skal verificere kontoen med MitID, og så er du klar til at spille. LuckyNiki har ikke en mobilapp til mobil casino i skrivende stund, så derfor må du spille via mobilbrowser, hvis du er på farten, hvilket også fungerer ganske fint, da den er optimeret hertil.

Min vurdering af LuckyNikis brugeroplevelse og mobiloptimering
LuckyNiki har den samme enkle måde at navigere på som andre SkillOnNet-casinoer. Dog må jeg påpege, at der mangler en mobilapp for at fuldende brugeroplevelsen.
| Hvad jeg analyserede | Vurdering | Hvorfor denne vurdering? |
| Hastighed & stabilitet | 5/5 | Hurtig og stabil. |
| Navigation & brugervenlighed | 4/4 | Brugervenlig og let navigering som kendetegner SkillOnNet. |
| Mobiloptimering | 2/4 | Mobilapp ikke tilgængelig. |
| Registreringshastighed | 2/2 | For at oprette dig skal du bare udfylde få oplysninger og verificere med MitID, og så kan spillet gå i gang. |
| Veleksekveret brugeroplevelse samt navigering |
| Jeg har kun positive ord at sige om brugeroplevelsen hos LuckyNiki, der lever op til den høje kvalitet fra SkillOnNet. Det ærgrer mig lidt, der ikke findes en mobilapp til at spille fra sin smartphone. 13/15 point |
LuckyNiki spiludvalg
Der er rigeligt at gå i gang med inde hos LuckyNiki. Der er vitterligt en hel verden af casinospil, som vil åbne sig for dig, når du begynder som ny spiller på dette online casino.
Du vil sikkert finde mange spil, som du ikke har set før i udvalget, der indeholder over 4.300 spil. Der er ikke nogen risiko for, at du kommer til at løbe tør for nye spiltitler at give dig i kast med.
Eksklusive spil

Det er muligt at slå sig løs med en række “eksklusive spil” på LuckyNiki. Der er dog tale om samme “eksklusive spil”, som du kan spille på andre casinoer, som drives af SkillOnNet, så helt eksklusive er de ikke.
LuckyNikis spillemaskiner

Udvalget af spillemaskiner på nettet er intet mindre end imponerende hos LuckyNiki. Der er virkelig mange. Hvis du tager dem fra ende til anden, bliver du nok aldrig færdig med at spille.
Heldigvis for dig, finder du let rundt i udvalget via forskellige filtre og søgefunktioner. Udover et væld af både gamle og nye spillemaskiner, har LuckyNiki også Megaways-spillemaskiner og spillemaskiner med bonus buy.
LuckyNikis live casino

Hvis live casino online falder i din smag, er der ligeledes rigeligt at udforske med LuckyNiki. Du vil møde en spiloplevelse af høj kvalitet, da spillene leveres af de største spiludviklere i branchen.
Der er alle klassiske bordspil i både originale og nye, moderne varianter. Så der er masser af muligheder for at spille roulette, blackjack, poker eller baccarat på LuckyNiki.
Game shows
Den ultra populære spiltype game shows kan du også prøve kræfter med, når du spiller hos LuckyNiki. Udvalget er ikke det største, men det er trods alt muligt at spille Crazy Coin Flip, Balloon Race og Extra Chilli Epic Spins.
Spiludviklere
Med så mange spil kommer det næppe som en overraskelse, at LuckyNiki har et samarbejde med rigtig mange spiludviklere – store som små. Du kan se nogle af de mest kendte herunder:
- NetEnt
- Play’n GO
- Pragmatic Play
- Yggdrasil Gaming
- IGT
- Red Tiger Gaming
- Big Time Gaming
- Nolimit City
- Push Gaming
- Quickspin
- Relax Gaming
- Thunderkick
- Playtech
- GameBurger
- Evolution
- Elk Studios
LuckyNiki sportsbetting
Det er ikke muligt at spille på dine favoritfodboldhold på LuckyNiki. Heldigvis har vi mange andre casinoer på vores hjemmeside, som tilbyder betting sider.
| ⚠️ADVARSEL OM CASINOSPIL |
| Casinospil er baseret på tilfældighed, og husets fordel betyder, at de fleste spillere taber penge over tid. Licenserede spil testes uafhængigt for retfærdighed. Regler, funktioner og tilbagebetalingsprocenter (RTP) varierer. Spillemaskiner, bordspil og live casino-spil kan også tælle forskelligt i forhold til omsætningskrav for bonus. Spil er underholdning – ikke en måde at tjene penge på. Spil kun hos casinoer, der har licens fra Spillemyndigheden. Har du brug for hjælp? Kontakt StopSpillet: 70 22 28 25 eller Center for Ludomani: 70 11 18 10. |
Min vurdering af LuckyNikis spiludvalg
SkillOnNets casinoer er altid garant for et stort spiludvalg, så det finder du selvfølgelig også på LuckyNiki. Det er blandt det største udvalg i casinobranchen.
| Hvad jeg analyserede | Vurdering | Hvorfor denne vurdering? |
| Kvalitet af spiludbydere | 6/6 | Samarbejder med store og fremadstormende spiludviklere. |
| Spilvariation | 4/4 | Stor variation i alle spilkategorier. |
| Antal spil | 3/3 | Mere end 4.300 casinospil. |
| Søge- & filterfunktioner | 2/2 | Søgefunktioner og filtre betyder, det er nemt at finde spil. |
| Spil alt mellem himmel og jord |
| Jeg er ovenud tilfreds med det spiludvalg, der er hos LuckyNiki. Du kan spille alle typer af spil i mange forskellige varianter. Så jeg må flotte mig og give det maksimale antal point her. 15/15 point |
LuckyNikis kundeservice og omdømme
LuckyNikis kundeservice er tilgængelig på mail og via livechat, hvor du kan skrive spørgsmål, eller hvis du oplever tekniske problemer. Kundeservicen udmærker sig ved at give hurtige svar på livechatten.
Desuden er der en FAQ-sektion med svar på mange spørgsmål. Det er præcis som hos de andre SkillOnNet-casinoer.
Der er nogle enkelte anmeldelser på Trustpilot af LuckyNiki, omend de fleste er af den engelske udgave. Gennemsnitsscoren er på 3,0 point, hvilket er en “Middel” score og ganske udmærket for et online casino.
| Kontaktmetode: | Info: | Gennemsnitlig svartid: |
| E-mail: | [email protected] | 0-24 timer |
| Telefon: | – | – |
| Livechat: | Alle ugens dage 06:00-00:00 | 5 min + |
- Sprog: Dansk/engelsk
- Hjælpecenter: FAQ
Min vurdering af LuckyNikis kundeservice
Det er den samme kundesupport, som er hos alle SkillOnNet-casinoer, så der er ingen overraskelser. Der mangler desværre telefonsupport.
| Hvad jeg analyserede | Vurdering | Hvorfor denne vurdering? |
| Kundeservice | 2/3 | Livechat og e-mail, men ingen telefonsupport. |
| Omdømme | 1/2 | Vurderingen på Trustpilot er “Middel”. |
| Anstændig kundeservice |
| Jeg blev modtaget med et høfligt og hurtigt svar i livechatten, hvilket er typisk for SkillOnNet. Det er ærgerligt, at der ikke er telefonsupport. Til gengæld er det ganske fint at have scoret 3,0 på Trustpilot. 3/5 point |
| ⚠️ KLAGER OG KONFLIKTLØSNING: |
| 1) Klag først til casinoets support (formel klage). 2) Ikke løst inden 14 dage? Bed om tidsplan. 3) Sager om køb af ydelser: Center for Klageløsning. 4) Mistanke om lovbrud: informer Spillemyndigheden. 5) Markedsføring: klag til Forbrugerombudsmanden. |
LuckyNiki: Casino og anime forenes
Har du en forkærlighed for japanske tegneserier og casino, vil LuckyNiki højst sandsynligt falde i din smag. Den danske licens er på plads, og det tyder derfor på, at du trygt og sikkert kan spille med hos casinoet, der drives af SkillOnNet.
Spiludvalg og antallet af betalingsmetoder er noget nær komplet. Derudover fortjener belønningsprogrammet at blive nævnt.
LuckyNiki er til spillere, der ikke kan få nok af spillemaskiner og fra tid til anden vil tage en tur på live casinoet. Anime-universet er et sjovt påfund, der måske kan tiltrække et anderledes publikum.
Andre populære casinoer i Danmark
Har du interesse i andre lignende casinoer som LuckyNiki? Overvej disse online casinoer nedenfor: