Unibet
Casino, sportsbetting og bonus!Unibet er en prisbelønnet online spilleside i Danmark, som tilbyder alt fra spillemaskiner, poker, bingo, sportsbetting og live casino. Læs mere her i vores Unibet anmeldelse og se, hvordan du kan få 100 spins eller 500 kr. i velkomstbonus.
Oversigt
Mest populære spilleautomater hos Unibet
Detaljer
Casino-detaljer
Udbud af spil
Spiltyper
Udbydere
Sådan anmelder Casino24 Unibet
Gennem alle vores anmeldelser her på Casino24 bruger vi den samme procedure. Alle online casinoer bliver nemlig bedømt ud fra en skabelon, der består af seks forskellige søjler.
Dette bedømmelsessystem uddeler point i hver kategori og antallet af point afhænger af, hvor vigtigt hvert element er for den samlede spiloplevelse. Vi tilstræber at være så gennemsigtige som muligt i vores anmeldelser, og vi viser dig, hvad vi oplever af fordele og ulemper ved hvert enkelt casino.
Derved kan du selv beslutte, om casinoet har de kvaliteter, du søger. I denne anmeldelse af Unibet vil vi beskrive og vurdere følgende:
- Licens, sikkerhed & troværdighed (20 point)
- Bonusser & kampagner (20 point)
- Betalingsmetoder & udbetaling (25 point)
- Brugeroplevelse & mobiloptimering (15 point)
- Spiludvalg & software (15 point)
- Kundeservice & omdømme (5 point)

Unibet licens, sikkerhed & troværdighed
Unibet blev grundlagt i 1997 og fik i 2012 officielt udstedt dansk spillelicens fra Spillemyndigheden. Siden da har de med sloganet – “Vi er af spillere, for spillere” tilbudt sportsvæddemål i Danmark, og senere fik Unibet også licens til at udbyde online casino.
Unibet drives af Unibet (Denmark) Ltd. De opererer med det danske licensnummer 12-2375839 og har deres hovedkontor i Malta.
Online casinoer skal i dag efterleve en række strenge krav, som Spillemyndigheden stiller til betalinger og casinospil. Unibet anvender SSL-kryptering (Secure Socket Layer), som er typisk for branchen til at beskytte dine betalingsoplysninger.
Casinoet benytter ligeledes en RNG-software (tilfældighedsgenerator) til at sørge for, at spilresultaterne er helt tilfældige og fair. Derudover håndterer Unibet dine personoplysninger sikkert og i overensstemmelse med GDPR-lovgivningen.
Ansvarligt spil hos Unibet
Spillemyndigheden stiller også krav om, at licenserede casinoer informerer brugerne på sitet om ansvarligt spil. På dette punkt gør Unibet lidt ekstra sammenlignet med andre online casinoer.
Unibet tilbyder en meget professionel side om, hvordan du sikrer dig at spille ansvarligt. Siden berører de forskellige værktøjer, som Unibet stiller rådighed, der omfatter indbetalingsgrænse, tabsgrænse, selvevalueringstest, realitetstjek samt et adfærdsanalyserende værktøj.
Foruden disse værktøjer, der kan være en hjælp til sunde spillevaner, så kan du også se links til organisationer, som hjælper ved spilleproblemer. Der er endda tips til apps, du kan benytte til at blokere din adgang til spillesider.
Du vil også se logoerne med Spillemyndigheden, StopSpillet, ROFUS og 18+ hos Unibet. Jeg opfordrer dig kraftigt til at holde dig til dit budget, når du spiller og kun spil for penge, du har råd til at tabe.
Min vurdering af Unibets tillid og sikkerhed
De tilgængelige oplysninger indikerer, at Unibet tilbyder sikkerhed, fairness og ansvarlighed over hele linjen – det er spillelicensen fra Spillemyndigheden også et bevis på, der inkluderer krav om kryptering, RNG og ansvarligt spil.
Derudover er det også min opfattelse, at Unibet er transparente i forhold til deres indsamling og anvendelse af personlige oplysninger. Med andre ord: Hos Unibet spiller du i trygge rammer.
| Hvad jeg analyserede | Vurdering | Hvorfor denne vurdering? |
| Licens fra Spillemyndigheden | 10/10 | Har licens fra Spillemyndigheden til at udbyde online casino og sportsvæddemål. |
| Ansvarligt spil | 4/4 | Tilbyder en omfattende side om ansvarligt spil med informationer, værktøjer og links til hjælpeorganisationer. |
| Datasikkerhed & GDPR | 4/4 | Moderne SSL-kryptering benyttes ved betalinger. Persondataoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen. |
| Ejerskab & gennemsigtighed | 2/2 | Unibet (Denmark) Ltd. er virksomheden bag, der driver Unibet med hovedkontor i Malta. |
| Sikkerhed, fairness og ansvarlighed hos Unibet |
| Unibet afstedkommer som et casino, der er sikkert, fair og ansvarligt. Det bakker den danske spillelicens op omkring. Det er særligt positivt, at Unibet har gjort et ekstra nummer ud af deres side for ansvarligt spil, og derfor scorer casinoet også maksimum point her i denne søjle. 20/20 point |
| ⚠️RISIKOADVARSEL 18+ ALDERSGRÆNSE |
| 18+. Spil i Danmark er reguleret af Spilleloven og Spillemyndigheden. Reglerne dækker også online spil. Licenshavere skal verificere alder, og mindreårige må ikke få adgang til at spille. (Retsinformation). |
Unibet velkomstbonus til dig som ny spiller

Nye spillere har flere forskellige velkomstbonusser at vælge imellem hos Unibet. De to bonusser har ganske simple regler og vilkår, hvilket er rart at opleve som spiller. Mulighederne er:
- 100 cash spins for 100 kr. Indbetaler du mindst 100 kr. og tilmelder dig tilbuddet, modtager du 100 free spins uden omsætningskrav til Book of Dead. Dine spins skal benyttes inden for 60 dage. Indbetalinger med PayPal, Paysafecard, bankoverførsel, Skrill og Neteller er ekskluderet fra tilbuddet.
- Få op til 500 kr. i velkomstbonus på første indbetaling. Dette er en klassisk 100% indbetalingsbonus, hvor du får lige så meget bonus, som du indbetaler. Indbetalingen skal være mellem 40 kr. og op til 500 kr. Bonusbeløbet skal omsættes på udvalgte spillemaskiner 10 gange inden for 60 dage. Indbetalinger med Skrill og Neteller er ekskluderet fra tilbuddet.
Er du blevet overbevist om at tage imod et af disse tilbud? Så skal du blot gøre følgende:
- Opret en konto og verificer den med MitID.
- Tilmeld dig den velkomstbonus, du ønsker.
- Indbetal 100 kr. for at modtage 100 free spins. Indbetal mellem 40 kr. og 500 kr. for at få fordoblet din første indbetaling.
- Herefter vil du modtage din bonus. Der er ingen omsætningskrav for gevinster vundet med free spins-bonussen. For indbetalingsbonussen gælder, at bonusbeløbet skal omsættes 10 gange, før du kan udbetale en gevinst.
Jeg vil råde dig til altid at læse regler og vilkår grundigt for bonustilbud, før du tager imod dem.
| ⚠️RISIKOADVARSEL: BONUS |
| Velkomsttilbuddet inkluderer to mulige bonusser. En bonus med 100 free spins uden omsætningskrav for 100 kr. og indbetalingsbonus op til 500 kr. For begge bonusser gælder, at du har 60 dage til at omsætte bonussen. Benytter du indbetalingsbonussen og indbetaler 500 kr., skal du omsætte dit bonusbeløb på 500 kr. × 10 = 5.000 kr. på udvalgte casinospil, før du kan hæve en eventuel gevinst (spilbidrag kan variere). Baseret på den gennemsnitlige RTP for spillemaskiner på 96% kan du forvente at tabe omkring 200 kr., hvis du benytter dig af dette bonustilbud.Tilbud i korte træk: 100% op til 500 kr. · Min. indbetaling: 40 kr. · Omsætningskrav: 10 x bonusbeløb · Spilbidrag: Udvalgte spillemaskiner · Gyldighed: 60 dage · Vilkår gælder – se fulde regler. Estimat af forventet tab: 5.000 kr. × (1 − RTP på 96%) = 200 kr. (RTP er teoretisk; faktiske resultater varierer) (spillemyndigheden.dk). |
Jackpots

Unibet har nogle progressive jackpotspil i sin spilsamling. Benyt filteret til højre for at åbne søgefunktionen og kryds “Progressiv jackpot” af under “Funktioner” for at finde spil med denne feature.
Turneringer
Der er løbende pokerturneringer og bingospil, du kan tage del i. Hold øje under kampagnesiden med, hvornår de finder sted.
Andre kampagner

Unibet har faktisk flere kampagner, der er værd at få med her. For eksempel er der 10 free spins hver mandag til en udvalgt spillemaskine mellem 19 og 21, bare du tilmelder dig kampagnen.
Alle spillere på Unibet Casino får også automatisk 8% cashback hver uge. Du modtager 8% af dine nettotab (indsatser minus gevinster) i kontanter hver fredag senest kl. 18.00.
Min vurdering af Unibets bonusser & vilkår
Du tænker måske nu, hvordan vurderer jeg så kampagnerne og velkomstbonusserne hos Unibet? Det kan læse om herunder:
| Hvad jeg analyserede | Vurdering | Hvorfor denne vurdering? |
| Velkomstbonus | 7/8 | At du kan vælge mellem 100 free spins eller op til 500 kr. i indbetalingsbonus er en fed mulighed. |
| Bonusvilkår | 5/6 | 10 x omsætning på bonusbeløbet er ganske rimeligt for indbetalingsbonussen. Free spins-bonussen er uden gennemspilskrav. |
| Kampagner & turneringer | 3/4 | Der er en del kampagner i form af mandagsspins, cashback og pokerturneringer. |
| Loyalitetsprogram | 0/2 | Unibet tilbyder ikke et decideret VIP-program, men har i stedet kampagner, turneringer og lejlighedsvise tilbud inden for lovens rammer. |
| To velkomstilbud med rimelige bonusvilkår |
| Jeg er vild med, når online casinoer tilbyder forskellige velkomsttilbud, så spilleren kan få det, der passer bedst til vedkommende. Det er ligeledes nogle ganske fair betingelser for begge bonusser. 15/20 point |
Hvilke betalingsmetoder tilbyder Unibet?

Unibet accepterer de mest gængse betalingsmetoder i Danmark. MobilePay, Visa og PayPal er blandt mulighederne.
For at indbetale til din spilkonto skal du bare finde møntikonet i højre hjørne øverst. Derefter vælger du betalingsmetode, beløbet, og til slut bekræfter du indbetaling. Din indbetaling havner på din spilkonto få øjeblikke senere.
| Betalingsmetoder: | Minimumsindbetaling: | Minimum udbetaling: | Gennemsnitlig udbetalingstid: |
| VISA | 50 kr. | 100 kr. | 1-5 dage |
| Mastercard | 50 kr. | 100 kr. | 1-5 dage |
| MobilePay | 50 kr. | – | – |
| Trustly | 100 kr. | 100 kr. | Op til 24 timer |
| PayPal | 80 kr. | 100 kr. | Op til 24 timer |
| ⚠️ADVARSEL OM FINANSIEL RISIKO: |
| Spil involverer rigtige penge og en betydelig økonomisk risiko for tab. Huset har altid en matematisk fordel. De fleste spillere taber penge over tid – spil er ikke en investering. Spil aldrig med penge, du ikke har råd til at tabe. Sæt klare grænser, før du starter, og hold dig til dem. |
Sådan laver du en udbetaling hos Unibet
Det er en nem og smertefri proces at udbetale gevinster fra Unibet. Flere steder står Unibet nævnt som et af de casinoer med den bedste casino-udbetaling i Danmark. Vil du lave en udbetaling, skal du følge disse trin:
- Log ind på din Unibet-spilkonto.
- Find herefter “Udbetal”.
- Indtast beløb og vælg betalingsmetode.
- Godkend din udbetaling, og pengene kommer ind på din bankkonto i løbet af 0-5 hverdage.
Som en del af deres sikkerhedsprocedure kan det ske, at Unibet beder dig om at verificere din identitet igen. Typisk vil du skulle indsende dokumentation på identitet som for eksempel kørekort eller pas, dokumentation på adresse i form af vand- eller elregning og dokumentation på betalingsmetode, hvilket kan være en kopi af dit betalingskort.
Det kan desværre være en lidt omstændig proces. Derfor vil jeg råde dig til at se alle regler og vilkår for betalinger igennem, så du ikke bliver overrasket, når du skal udbetale.
Min vurdering af Unibets betalingsmetoder
Unibet er kommet ganske fint rundt om betalingsmetoderne. Dog kunne der godt være plads til et par enkelte tilføjelser mere for at få et helt komplet udvalg
| Hvad jeg analyserede | Vurdering | Hvorfor denne vurdering? |
| Indbetalings- & udbetalingsmetoder | 6/7 | De mest gængse metoder er til stede. |
| Udbetalingshastighed | 8/10 | Fair udbetalingshastighed. |
| Gebyrer & grænser | 4/4 | Mindste indbetaling er ned til 50 kr. og 100 kr. for udbetaling. Det er blandt de laveste grænser på markedet. |
| KYC & MitID-verifikation | 4/4 | Din konto verificeres med MitID for din egen sikkerheds skyld. |
| Overbevisende udvalg af betalingsmetoder |
| Jeg finder udvalget af betalingsmetoder hos Unibet ret solidt. Enkelte spillere vil måske savne lidt flere muligheder. De lave ind- og udbetalingsgrænser giver et stort plus i min bog. 22/25 point |
Brugeroplevelse og mobiloptimering hos Unibet
Brugervenlig er et ord, der indrammer Unibets hjemmeside meget godt. Det er virkelig nemt at finde frem til forskellige spil takket være Unibets kategorier og filtre.
Du kan ovenikøbet spille mobil casino direkte fra Unibets app, der tager samme nemme navigering og brugervenlighed med sig hertil. Det er bare nemmere at spille casino på farten via en app i stedet for mobilbrowser.
Oprettelsen stryger du også lynhurtigt igennem. Det kræver blot, du indtaster dit CPR-nummer og derefter logger ind med MitID for at kunne gå i krig i Unibets spilunivers.

Min vurdering af Unibets brugeroplevelse og mobiloptimering
Jeg synes Unibet tilbyder en særdeles lettilgængelig platform. Casinoappen er prikken over i’et.
| Hvad jeg analyserede | Vurdering | Hvorfor denne vurdering? |
| Hastighed & stabilitet | 5/5 | Hurtig og stabil. |
| Navigation & brugervenlighed | 4/4 | Nemt at navigere på sitet. Gode spilkategorier og filtre. |
| Mobiloptimering | 4/4 | Mobilapp tilgængelig til spil på farten. |
| Registreringshastighed | 2/2 | Registrering med MitID-verificering tager få sekunder. |
| Brugervenlighed og app i topklasse |
| Unibet scorer virkelig højt i denne kategori. Der mangler ikke noget i forhold til navigering, der fungerer problemfrit. Med en mobilapp til casinoet også, kan man dårligt bede om mere. 15/15 point |
Unibets spiludvalg
Et fornuftigt spiludvalg er alfa omega hos online casinoer. Spil mangler der heldigvis ikke hos Unibet, som i alt har mere end 2.000 spiltitler.
Udvalget har alt fra skøre spillemaskiner, bordspil i live casinoet, poker og sågar bingo. Du kan blive underholdt indtil dommedag med Unibets mange spil.
Eksklusive spil
Unibet har tonsvis af klassiske og nye spillemaskiner, du kan prøve lykken på. Men mere end 50 af dem er lidt mere specielle end resten.
Der er nemlig tale om eksklusive spil. Det er alle sjove spil, som du kun kan prøve hos Unibet.
Unibets spillemaskiner

Som jeg nævner i indledningen kan Unibet tilbyde over 2.000 forskellige spil. Af dem er der i skrivende stund hele 1.976 forskellige online spillemaskiner.
I det store udvalg finder du både noget for nybegynderen og for den erfarne spiller. Du vil ikke gå glip af topunderholdning på Megaways-spillemaskiner og spillemaskiner med bonus buy.
Unibets live casino

Du kan spille alle de klassiske bordspil som online blackjack, roulette på nettet, baccarat og poker live med rigtige dealere hos Unibet. Alt sammen er tilgængeligt i live casinoet.
Mange af disse spil eksisterer også i nye, moderne udgaver, som booster spændingen. Så er du klar på at udfordre andre med det tætteste, du kan komme på et fysisk casino?
Game Shows
Unibet har på nuværende tidspunkt ingen game shows som del af deres spilsortiment.
Spiludviklere
Unibet har allieret sig med nogle af de bedste spiludviklere i casinobranchen. Det betyder, at du får et bredt og varieret udvalg af spil.
Du finder også nogle af de mindre og fremadstormende spilproducenter. Jeg har ikke plads til at vise dem alle, men de mest populære inkluderer:
Unibet sportsbetting
Unibet er jo først og fremmest kendt for sportsbetting, så selvfølgelig kan du spille på dit favoritfodboldhold her og finde utallige andre sportsgrene. Hvis du foretrækker sportsbetting kan du også finde en velkomstbonus, der kan benyttes hertil.
| ⚠️ADVARSEL OM CASINOSPIL |
| Casinospil er baseret på tilfældighed, og husets fordel betyder, at de fleste spillere taber penge over tid. Licenserede spil testes uafhængigt for retfærdighed. Regler, funktioner og tilbagebetalingsprocenter (RTP) varierer. Spillemaskiner, bordspil og live casino-spil kan også tælle forskelligt i forhold til omsætningskrav for bonus. Spil er underholdning – ikke en måde at tjene penge på. Spil kun hos casinoer, der har licens fra Spillemyndigheden. Har du brug for hjælp? Kontakt StopSpillet: 70 22 28 25 eller Center for Ludomani: 70 11 18 10. |
Min vurdering af Unibets spiludvalg
Over 2.000 spiltitler hos Unibet er ganske fornuftige. Der mangler dog game shows i spiludvalget.
| Hvad jeg analyserede | Vurdering | Hvorfor denne vurdering? |
| Kvalitet af spiludbydere | 6/6 | Alle de største spiludbydere er til stede. |
| Spilvariation | 3/4 | Generelt stærk variation, men game shows mangler |
| Antal spil | 3/3 | Over 2.000 spiltitler. |
| Søge- & filterfunktioner | 2/2 | Gode kategorier og filtre. |
| Unibet tilbyder næsten alt, hvad hjertet begærer |
| Det er meget tæt på at være et komplet spiludvalg, som Unibet tilbyder. Men da der ikke nogen game shows, bliver jeg nødt til at trække et enkelt point fra den samlede score for spiludvalget. 14/15 point |
Unibet kundeservice og omdømme
Spiller du hos Unibet, har du to muligheder for at kontakte casinoets kundeservice. Det er, som hos flertallet af online casinoer, ved hjælp af email eller livechat, du får kontakt til en medarbejder.
I de fleste tilfælde får du hurtigt svar, og det bør kun tage få minutter, før du kan komme i kontakt med en medarbejder, hvis du benytter livechatten. Du kan også dykke ned i Unibets FAQ, som muligvis har svaret på lige netop det spørgsmål, du ligger inde med.
Jeg har også kigget nærmere på Unibets anmeldelser på Trustpilot, og her får casinoet en hård medfart med en gennemsnitsscore på blot 1,4 point, der betegnes som “Dårlig”. Årsagerne til den lave score er problemer med betalinger og konti samt mangelfuld kundeservice, nævner brugerne.
| Kontaktmetode: | Info: | Gennemsnitlig svartid: |
| E-mail: | [email protected] | 0-48 timer |
| Telefon: | – | – |
| Livechat: | Under “Kontakt os” (08:00 – 00:00) | 5 min + |
- Sprog: Dansk
- Hjælpecenter: FAQ
Min vurdering af Unibets kundeservice
Unibets kundeservice er som man kan forvente hos et online casino. Der er email og livechat tilgængelig. Den meget lave score på Trustpilot burde få Unibet til at spærre øjnene op, og de kan i det mindste besvare nogle af anmeldelserne derinde.
| Hvad jeg analyserede | Vurdering | Hvorfor denne vurdering? |
| Kundeservice | 2/3 | Mail og livechat tilgængelig, men ingen telefonsupport. |
| Omdømme | 0/2 | Vurderingen på Trustpilot er decideret “Dårlig”. |
| Godkendt kundesupport |
| Unibets kundeservice kan godkendes, da der er dansk support med lange åbningstider. Min oplevelse med kundeservicen var, at de er hurtige, høflige og hjælpsomme. Den dårlige score på Trustpilot kan ikke give point for omdømmet. 2/5 point |
| ⚠️ KLAGER OG KONFLIKTLØSNING: |
| 1) Klag først til casinoets support (formel klage). 2) Ikke løst inden 14 dage? Bed om tidsplan. 3) Sager om køb af ydelser: Center for Klageløsning. 4) Mistanke om lovbrud: informer Spillemyndigheden. 5) Markedsføring: klag til Forbrugerombudsmanden. |
Er Unibet så af spillere, for spillere?
Der er flere gode ting at sige om Unibet. Den danske spillelicens giver tryghed ved at spille der og vished om, at det er fair casinospil.
Bonusvilkårene er ligetil og lette at forstå, hvilket er rart at opleve hos et online casino. Kampagner og spiludvalg spiller bare, og det er en platform, der er dejligt nem at navigere på.
Eneste lille bekymring er den lave score på Trustpilot, som Unibet må gøre noget for at forbedre hurtigst muligt. Bortset fra det, er Unibet et casino, som har en stærk plads på det danske spilmarked og sikkert også vil have det i fremtiden.
Andre populære casinoer i Danmark
Kan du lide, hvad du ser hos Unibet? Måske du bør overveje også at tjekke disse online casinoer ud: